I disse dag - for 40 år siden

af Steffen Dresler, 30/12 2018, 12:18 (1937 dage siden) @ KSC

Kære KCS

Jeg er næsten helt sikker på, at ingen af husarerne havde fotoapparater med, det var jo ikke noget man gjorde i dengang. Og så gik det sku så hurtigt at det vigtigste var varmt tøj (M/58, kort frakke, støvler livrem, feltflaske, handsker, halstørklæde og baret/kamphue) og DET var koldt. Udrustningen var en skovl eller spade pr. mand. Men jeg ved at flere pressefotografer senere fik taget billeder omkring Lundby og det samme med flere lokale. Det var soldater fra 1 KVGESK samt RKESK på Grønnegade. Iøvrigt steg priserne på madvare de steder hvor strandede civile blev nødindkvarteret med over 100 procent i løbet af et par timer, ligesom "prisniveauet" udjævnedes. Alt var "en". Altså kostede et måltid 10 kroner, 10 mark, 10 pund eller tilsvarende i frank og doller. Så taxa højtidspriser er ikke noget nyt:-( :-( :-(
Efter den tur kørte jeg med en KVGM Centurion (15/1 ESK/I PNBTN) med minkfoder og insulin fast (gled af vejen da vi ikke måtte påsætte ispigge på bælterne, det kunne jo skade vejen????) og havde den ”heldige” oplevelse, at vognen stod lidt over 45 grader i en grøft fra kl. 21 til næste morgen kl. 0600. Først gik hjælpemotoren p.g.a. hældningen (nu ingen varme) og lidt senere hovedmotoren af samme årsag. 9 timer i øvelsesuniform M/66, pistolbælte, handsker, baret og 20 mentol cigaretter. Så mig og min makker sad og holdt om hinanden for at holde varmen ovenpå dækket. Det kostede lige en dag med opvarmning på hospitalet.
Men afsted igen dagen efter denne gang med M/41 kampvogne (OPKBTN) og reparatører fra SEAS (højspændingskablernes sikringer eksploderede med et BRAG og en lysglimt så langt som kablerne var, fandeme flot!). Senere kom vi til Tappernøje. Skal hilse og sige at tankbestyreren på BP tanken var lykkelig når vi tankede flere hundrede liter super. Men for hel…. hvor motorerne kørte godt. Men skulle lige røre magneterne og bang, sprang motoren i gang med et hvin.
Der er en bog udgivet om ”Vinterkrigen”, ved dog ikke af hvem. Der er billeder i denne bog.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak