I disse dag - for 40 år siden

af Steffen Dresler, 30/12 2018, 16:58 (1915 dage siden) @ Ib Jensen

Kære Steffen Dressler

I længden gør alle dine militære forkortelser teksten svært læselig for de af os, der ikke er fortrolige med slige.

Kære Ib Jensen

Det ka´ vi jo ikke helt have, altså det med forståelsen!
Så her en kort indførelse:
• KVGM = Kampvogn middeltung, type Centurion (Engelsk udviklet i 1945)
• KVGL = Kampvogn let, type M (model) 41 (Amerikansk udviklet omkring Korea krigen).
• 15/1 ESK/I PNBTN = 15 kaldetal for delingsfører 1 deling, 1 ESK = 1. eskadron (militær enhedsbetegnelse for kampvognsvåbnet/rytteriet, svare til infanteriets Kompagni, I PNBTN = 1. panserbataljon, (militær enhedsbetegnelse for kampvognsvåbenet/rytteriet, svare til 2 til 3 eskadroner, en panserinfanteri kompagni og en stabseskadron).
• OPKBTN = Opklaringsbataljon bestående af 3. Opklaringseskadroner og et stabselement.

Herunder et billede af en KVGM Centurion et sted i nærheden af den daværende indre tyske grænse, ca 1981.
[image]

Herunder en KVGL M/41 under vejopklaring et sted på Sjælland omkring begyndelsen af 1980´erne, set bagfra.
[image]

Herunder ”vinterpåklædningen” for nogle af deltagerne under ”Vinterkrigen 1878/79”. Til venstre øvelsesuniform bukser type Ø 66 med sweater og støvler efter engelsk mønster. Til højre en næsten korrekt udgave af kampuniform model 58 (han må sq være livgarder). Det skulle jo gå så satans stærkt for ikke at sne inde/ude og en decideret vinteruniform eksisterede ikke, man klæde sig på med det man kunne få fat i af (næsten) reglementeret udrustning. Først med indførelsen af uniformssystemet model 84 var alt på plads.
[image]
Herunder den bageste del af en Centurion med panserpladerne over motor/gearkasse og benzintanke. Den var i tilfældet før nævnt ”opholdsplads” i 8 timer for kører og vognkommandør på den havarerede kampvogn. Metal er faktisk rigtigt koldt!!
[image]
Som et kuriosum skal fortælles, at for IKKE at ødelægge broen over sydbanen ved Præstøvej (kun klasse 50, kampvognen klasse 55) kørtes udelukkende over marker efter kompasnavigation og p.g.a. kampvognens vægt kørtes UNDER snedriverne, hvilket medførte at kørerummet blev fyldt med løs sne til ca. op til midten af kroppen på køreren. Derfor frøs gearforbindelsesstængerne fast så der på et tidspunkt kun var 2. gaer, 4. gear og lav bak. Og da myndighederne ikke ville give tilladelse til at anvende ispigge i bælterne, resulterede det i under en venstresving på en isbelagt hovedvej, at der fortsattes ligeud og 5 til 6 parkerede personbiler ”flyttedes” lidt fra deres oprindelige sted hvor parkeret. Man er unden ispigge den lykkelige ejer af en ca. 55 tons tung bobslæde.

Jernbanemæssigt blev banen til Vordingborg gravet fri, men det fastkørte tog måtte blive et stykke tid endnu. En personvogns vinduer var trykket ind da plovtoget passerede.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok

Jernbanebøger

Gennemgaaende Vogn til Privatbanen

Gennemgaaende Vogn til Privatbanen. Pris 200 kr.

Læs mere
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak