Holmen billeder - tenderplove

af Steffen Dresler, 6/1 2019, 17:09 (1908 dage siden) @ UTJ

God aften

Til det første kan jeg desværre ikke hjælpe.

Det andet er jeg lidt usikker på, da jeg ikke personligt har set eller stødt på noget skriftligt i forbindelse med udarbejdelsen af et par artikler i årsskriftet for jernbanemuseets venner vedr. anvendelsen af træ- og de efterfølgende moderne plove, herunder tenderplovene (Årsskrift for jernbanemuseet venner 1996 og 1998, købes hos Danmarks jernbanemuseum eller lånes??? på biblioteket).

DSB havde jo også ”rigeligt” med tenderplove omkring 1978/79 og 1979/80 til hvor der var behov. Yderligere havde man anskaffet to såkaldte ”Klima plove” (opfinderen hed Klima) opbygget på rammerne af litra D damplokomotiver (1957). Og fra 1975/76 byggede Scandia i Randers 6 virkeligt store og tunge plove (tjvg. 50.000 kg), men desværre med lodret skær som på tenderplovene. Litra Mo havde snenæser til at afhjælpe ”til husbehov”, mens resten af motormateriellet, de store GM diesler og lyntogene, ikke havde noget som helst. Man var afhængige af et plovtog.

Problemet med tenderplovene var to områder. Det første var at deres ballast var grusral og kampesten. Denne kombination sammen med fugt, havde siden tenderne blev byggede i perioderne 1964/1965 og 1971 gjort, at det indre var begyndt at ruste og derved svækket konstruktionen, tenderkassen og tildels rammen. Trods en tjvg. på 48.000 kg for tenderploven, var udformningen af snepladerne ikke optimal, næsten det modsatte skulle det vise sig.

Ved op til 1½ meter løst frostsne, kunne plovene sagtens rydde sporene og sneen kastedes op til 30 til 40 meter ud til siderne med det resultat, at døre og vinduer i nærtliggende huse blev smadrede eller trykkede. Men var der for meget fugtighed i sneen, pakkede den som en mur foran ploven og op over denne. Enten kørte ploven fast eller blev løftet. A pro pos dette, var det årsagen til at en plovmaskine IKKE måtte være en litra MZ, men enten litra My eller Mx med de skrå bagudhældende vinduer (se om anvendelsen i Lokomotivets bog om litra My).

På baggrund af disse erfaringer indkøbtes de såkaldte ”Norrlandsplove” og allerede i marts 1983 havde alle litra Mx, My og Mv denne anordning. Gradvist blev disse så monterede de resterende litra samt nogle styrevogne og Ma lyntogene.

På baggrund af erfaringerne (eller manglende erfaringer) med Tenderplovene blev disse udrangerede hurtigt derefter og i 1982 var de helt væk. Scandia i Randers byggede nu yderligere 13 af de store plove med betonballast og nu med et nyt og brugbart skær. Dette skær fik de oprindelige 6 førstbyggede også monterede.

Så det (lange) svar på sidste spørgsmål må være, at anvendelse af en E-tender som ren tenderplov nok ikke har været aktuel og næsten sikkert ikke omtalt i de skrivelser, der har omhandlet dette materiel liggende på Rigsarkivet. Men dette er jo ikke ensbetydende med, at der har været tanker herom et og andet sted i Maskinafdelingen, men stoppet som nok ikke nødvendigt/brugbart.
Personligt – og derfor ikke teknisk begrundet – har jeg lidt svært ved at se en E-tender med lodret skær. Det er ligesom kombinationen synes helt forkert med en lodret plade på et badekar med bogier.
Det skal nævnes her til slut, at man også anskaffede et antal snefræsere nr. 3001-3002.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak