Diverse HFHJ (+ flere udsnit)

af UTJ, 12/2 2019, 18:37 (1897 dage siden) @ Niels Carlsen

Sikke ivrig, så tager vi lidt flere udsnit. Jeg er ret sikker på at den tofarvede er A 1, den senere E 80.

[image]Udsnit af luftfoto, ca 1936-39, Hundested Havn, Sylvest Jensen, nks_00120, KB's luftfotosamling

A 1 (det kalder jeg den, med de usikkerheder som der nu må være) ses her som den tofarvede personvogn ca. midt i billedudsnittet.

Senere er den (E 80) brun, her udsnit fra andet luftfoto, hvor den bliver hevet rundt af HFHJ 9. Dateringen er nogenlunde sikker, da der er en HD-vogn af den type som blav leveret fra 1944 og frem (med læsselem). Der blev ikke fløjet før 1945/46, så mon ikke billedet er korrekt dateret, nemlig 1946. De to Q-vogne til venstre for E 80 er formentlig også HFHJ's egne, da der vist ikke var nogle DSB-Q-vogne med brede trinbrædder under sidedørene.

[image]Udsnit af luftfoto, ca 1946, Hundested, Sylvest Jensen, L01037_038, KB's luftfotosamling

For lige at gøre det færdigt så et udsnit fra HD-vognens anden side (til højre for den), hvor den vogn som støder umiddelbart op til HD'en er HFHJ Q 109, let genkendelig på bremsemærkerne og bremsehuset i normalhøjde. Dernæst følger mod højre en IVM (?) vogn, en Q-vogn med lavt bremsehus (igen, det kan være banens egen) og så afsluttes til højre med den hvidmalede Q 108. Bjurström-traktoren trækker rundt med HFJ B 15.

[image]Udsnit af luftfoto, ca 1946, Hundested, Sylvest Jensen, L01037_038, KB's luftfotosamling


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak