Avatar

Gm Hannover 17 628 lidt OT

af Morten Flindt Larsen, København K, 12/2 2019, 18:56 (1892 dage siden) @ Steffen Dresler

Mens tråden kører lystigt om G 10 vogne og deres afarter, kommer jeg til at se på mit baggrundsbillede på min PC og hvad er dog det der står her? Minsandten om det ikke er G 10 type? Altså et udsnit af denne tif. fil. Det viser heldigvis ganske tydeligt en Gm 17628 (aner ikke hvilken tyske baneforvaltning) stå helt alene ved den her nu nedlagte Holtestation og Lysanstalten en dag i 1919 på det gamle banegårds terrænet mellem stationerne II (Nordbanegårdstation) og station III (Klampenborgbanestation).
Gud ved hvad en tysk godsvogn laver der mellem alle DSB personvognene. Ved ikke, men billedet skulle i se a pro pos G10´ere.
[image]
Nå, I skulle bare lige se den.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Jamen, det er jo så en preussisk Gm Hannover (G02-type, ikke G10). På foto tidspunktet (1919) var den eneste del af den gamle banegård, som endnu var i brug, Nordbanegården, der var ekspeditionssted for persontrafikken og visse former for stykgods. Fra 17.08.1916 blev dog nogle spor taget i brug til vognladningstrafik, således at vogne fra nord aflæssedes her i stedet for på Kjøbenhavns Godsbanegaard eller Nørrebro St., der begge var stærkt belastede af godstrafikken. Gm'en har nu nok ikke kørt med lokalt stykgods men være på vej til eller fra Nordbanen.

Med venlig hilsen
Morten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak