Makværk - og Wikipedia

af Steffen Dresler, 31/12 2012, 12:44 (4105 dage siden) @ Lars Viinholt-Nielsen

Kære Lars!

Du HAR så sandelig ret i at emnet er ganske og aldeles anderledes end det, du med god grund startede op.
Hvorfor emnet har taget en anden drejning kan jeg selvfølgelig læse mig til – men der er åbenbart ikke andre, der har noget at tilføje (viden, løsningsmodeller eller bare lyst til at debattere) til det oprindelige og igen ganske alvorlige emne.
Men der blev trykket på en kontakt der hed farver og så skiftede tråden automatisk spor og kørte derud af. Til gengæld har den gode Wiki skribent på andet net modtaget de måske ønskede informationer, hvorfor denne del af tråden sikkert også er afsluttet, derfor nu en generel ”larmende tavshed”.
At vi ofte hér på siden mangler disciplin for at ”holde tråden” er der ingen tvivl om, men engang imellem er det lidt svært. Ting udvikler sig naturligt. Se bare på de andre aktive tråde, hvor f. eks. et spørgsmål om en bænkevogn først nu er blevet til en begyndende ny tråd med en billedkavalkade om Hjørring Privatbanens materiel.
Og så HAR vi vel også selv et ansvar for – som trådstarter – at holde det indenfor venstre- og højrebegrænsningerne, hvis der skydes ud over disse, ikke? Altså styre det lidt!

Men du har så sandelig ret og også godt nytår til dig.

Med venlig hilsen

Steffen

NB: Det KUNNE jo være et af de nytårsforsætter, vi måske alle burde have for øje, at være med til at holde tråden på rette spor i 2013;-) .


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak