Stål kulkasseforhøjning på type III tender litra R, HI og P?

af Steffen Dresler @, fredag 01. marts, 2019, 08:46 (19 dage siden) @ Asger Christiansen

Godmorgen til alle

Nu er spørgsmålet om hvorfor tegnet jo ikke vigtig med hensyn til tender kulkasseudformningen (det egentlige spørgsmål) og det er derfor, at der bevidst er sat ”?” bag ved udsagnet! Men størrelsen 1:45 (spor 0) blev jo anvendt af modelbyggere, der jo startede de første egentlige modeljernbaneklubber i Danmark som DMJK, JMJK m.v. Og da W. Bay jo jf. eget udsagn også har interesseret sig for modeljernbane, er det vel derfor naturligt at fremstille en tegning herfor. Den er jo IKKE tegnet for hverken DSB eller Frichs, sidstnævnte hvor Bay jo som bekendt heldigvis var ansat i en periode. For professionel brug blev størrelserne 1:10 normalt anvendt og samlingstegningerne i størrelserne 1:20 og 1:25. Så jeg er ikke i tvivl om at den er tegnet for modeljernbanebyggerne for øje.

Men tak for info om oprettelsen af JMJK.

Tilbage til kulkassens udformning kom jeg til at tænke på, om det kunne være et kortvarigt forsøg på anvendelse af andre brændselsformer end kul, f.eks. brunkul. Vi ved jo, at der i en kortvarig periode i slutningen af krigen blev anvendt en kombination af kul og brunkul i 2. Distrikt. Hertil krævedes større mængder for at få samme brændselsværdi som kul alene. Men mig bekendt blev der dog ikke ændret på kulkassens udformning. Eller skrevet på en anden måde, har jeg ikke set hverken tegninger eller tekst herpå uden det dog ikke kan være sket. Men hvis man nu ønskede et forsøg med udelukkende at brænde brunkul i fyret på de planlagte ture, blev man jo så simpelthen nødt til at medføre tilsvarende større mængder brunkul, hvorfor en forøgelse af kulrummet var en absolut nødvendighed. Og når jeg ser på billedet af tenderen, KUNNE det jo være derfor der er en væsentlig større kulkasse på denne tender? For med en almindelig kulkasseopbygning og brænde kul i fyrkassen, kunne de store lokomotiver uden problemer køre København til Korsør hhv. Kalundborg og Gedser eller omvendt.

Vedr. Bays tegning forstår jeg ikke, at den ikke er blevet ændret for de senere udgaver og at det ikke er nævnt i ”Supplement/Rettelser til Danmarks Damplokomotiver” af Hans Alkjær, Signalpostens forlag 1979. På W. Bays tegninger af litra P, H I og R II er kulkasseudformningerne jo aldeles korrekte.

Håber at nogen stadig har en ide til tenderens udformning.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Mail til Jernbanen.dk






Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen