Stål kulkasseforhøjning på type III tender litra R, HI og P?

af Steffen Dresler, 1/3 2019, 17:14 (1877 dage siden) @ Steffen Dresler

God næsten aften her 1. marts!

Jeg har ikke fået yderligere informationer om selve tenderen, men jeg har ”leget lidt” ud fra billederne om, hvordan tenderen KUNNE se have set ud. Dette med baggrund i DSB stålpladeopbygningen, der blev indført i midten af 1930´erne og det kun i 1. Distrikt og indledningsvis kun på litra P I.
Jeg har ud fra billederne gjort den øverste del lidt højere og bøjet ud bagest, udvidet kassen bagud og påsat nogle vinkeljerns stivere bagest. Men det ER jo hvordan den KUNNE se ud.
Herunder en tegning og derunder igen et nyt billedudsnit for sammenligning.

[image]

[image]

Jeg har i formiddags fået en mail fra en læser her på siden vedr. tegningerne af William Bay. Bl.a. står der i mailen følgende interessante:

”Jeg mener at vide, at W. Bay, L. A. Kisby og P-E. Harby alle var stud. polytter i begyndelsen af 1940'erne. Disse tre unge mennesker må have brugt al deres fritid på at tegne 1:45 tegninger af diverse former for jernbanemateriel, for DMJKs tegningsarkiv rummer en næsten ufattelig mængde af glimrende tegninger, som disse tre har produceret.

Bay tegnede f.eks også denne: DSB-Mtgn-0000070.pdf (fra "Jernbanekilder") dateret Aarhus 21-5-44.

Harby tegnede vogne og faste anlæg, men det er måske forståeligt, set i lyset af hans senere ansættelse i DSB, Baneafdelingen/Banetjenesten, senest som baneområdechef i Esbjerg (Boc Es).

L. A. Kisby "gentegnede" DSBs litra C, D og P i 1:45 en kvalitet, som jeg tror, er den suverænt bedste af alle de spor 0 tegninger, som jeg har set. Med det tegneudstyr, som var til rådighed dengang, må hans tegninger siges at være kunstværker.
William Bay arbejdede hos Frichs på det tidspunkt, han var medstifter af JMJK”.

Så tegningen som indledningsvis vist, var altså til brug for modeljernbanebygning i DMJK-regi og er taget med til JMJK, da klubben startede bl.a. med Bays hjælp i oktober 1945.

Så indledningsvis kan jeg ikke komme videre med tenderen på billedet, men håber stadig at nogen af læserne ved noget mere.
Tusind tak for informationerne vedr. tegningerne.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak