Arne Rehder "Fra portør til stationsleder"

af Mo 568, 25/3 2019, 21:39 (1830 dage siden) @ Niels Munch

I bogen med Arne Rehder's erindringer nederst i højre hjørne - på side 37 findes følgende fakta om Marbjerg:

Marbjerg mellemblokpost lå ved vogterhus nr. 17 ved Marbjergvej mellem Hedehusene og Roskilde, 500 meter øst for Trekroner. Blokposten stammede fra 1886, da der etableredes manuel linjeblok mellem Vigerslev og Roskilde. Posten fungerede i korte perioder som togfølgestation bl.a. 3.-13. maj 1953 og 3.-5- april 1957. I 1960 blev strækningens manuelle linjebloksystem erstattet med automatisk linjeblok. Anlægsetapen Hedehusene - Roskilde var planlagt til ibrugtagning 10. juni men blev udskudt til til 25. oktober samme år. Ved omlægningen fungerede Marbjerg en sidste gang som togfølgestation i dagen 7.-25. oktober 1960. Strækningen Taastrup-Roskilde (ekskl.) blev fjernstyret fra 17. april 1961.

Arne Rehder betjente blokposten Marbjerg den 3. og 4. april 1957, og fortæller i bogen om det vi i dag ville kalde en sikkerhedsmæssig hændelse. Arne Rehder tilbagemeldte "det tyske lyntog" til Hedehusene før det havde passeret bloksignalet mod Hedehusene. Stor respekt for Arne Rehder, jeg mindes ikke en erindringsbog, hvor forfatteren indrømmer at han har begået fejl. Den slags er ofte overgået til glemslen når erindringerne skal skrives. Bogen kan varmt anbefales.

Og ja - hvis man sammenligner billedet med Holger G. Sørensens billede af motorvejsbroen er det vist blokhytten Marbjerg som kan ses igennem den venstre del af broen.

Fortsat god aften Mo 568.

--
Thomas Albøg Olsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne



Hectorrail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak