Billeder fra en svunden tid

af Steffen Dresler @, tirsdag 26. marts, 2019, 17:41 (81 dage siden) @ zumbach

Kære Keld

Som sædvanligt rigtigt hyggeligt at se dine billeder. E-maskinen under udkørsel fra Godsbanegården. Hele området deromkring var jo kolonihaver og al skins handel med autoophug og kluns. Ses dejligt skildret i filmen "Harry og kammertjeneren", en guds benådet film med herlige og dygtige skuespillere fra "dengang".

Billedet af den udrangerede DB BR 01 227 er nok - for i hvert tilfælde undertegnede - ganske imponerende. Det er jo en af de 50 BR 01, der fra 1957 og frem fik den såkaldte "Umbau mit Neubaukessel". Den er tydeligt større i også diameter og bestod af kun to kedelsvøb (og røgkammer og bagkedel med fyrkasse), således at man måtte flytte sandkasserne ned på barrierepladen (som i gamle dage) for at undgå ulykker med overledningen. Kedlen var i ydelser god for ca. 2400/2500 indicerede HK og man var ikke i tvivl om når den kom buldrende, en noget dybere lyd end den normale 01´er. Det var den stærkeste af alle de to-benede 01´er.

Tak for (igen) billederne.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

NB: Traktor 6 fik jo betegnelsen ML (=Motorlokomotiv) af fagforeningsmæssige årsager =penge!!! Så nu var det at regne for et lokomotiv og ikke en traktor;-)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen