Ca. 150 stk. godsvogne GKLM Hobro-Døstrup 1966-67

af Georg Schmidt, 29/3 2019, 09:53 (1852 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg husker også godsvognene, mener de stod fra ca. broen i nordenden af Hobro og et godt stykke ud på dæmningen. Der var et godt fald ind mod Hobro, så det har sikkert været nødvendigt med et par gode dobbelthunde, hvis ikke vognene af sig selv skulle trille ind på Hobro station.:-D

Interessant med Løgstør godstoget der den 30/9 1955 for sidste gang blev fremført af G-maskine fra depotet i Viborg. Derefter blev godstoget overtaget af en D-maskine fra depotet i Randers, der hidtil kun havde kørt Randers-Hobro-Aalestrup og tilbage. Personaleturen blev delt mellem Randers og Viborg depoter, således at personale fra Randers kørte morgenturen til Løgstør og hjem som pass. rejse. Folkene fra Viborg rejste fra Viborg kl. 8 45 med persontogene 815/875 til Løgstør og kørte D-maskinen med godstoget tilbage til Randers med ankomst 21.12. Den store rundtur sluttede i Viborg med 67 Nordvestjyden kl. 23.34!

D-maskinen blev i løbet af sommerkøreplanen 1959 afløst af MT-loko fra depotet i Randers. I 1966 blev godstoget igen omlagt til Viborg-Løgstør-Viborg hvor en MT i et 4 dages omløb og en del rangering i Viborg kørte turen. Om man fra 1966 kørte ud fra Aalestrup med klædeskab -hvis man stadig havde traktor i Aat på den tid- mod Hobro med vogne til landstationerne, har jeg ikke lige noget på.

M v h
Georg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak