Billeder fra en svunden tid

af zumbach, Malling, 2/4 2019, 09:29 (1845 dage siden)

Tak til Steffen for nogle dejlige kommentarer. Ja, jeg husker tydeligt alle autoophuggerne m.m. på Sydkrogen, som gik fra Vasbygade til Otto Busses Vej.

God fornøjelse.


[image]1954, K 543, København Gb, bygget 1898 af Hartmann, hensat 1955, ophugget 1956. Hartmann AG (1837-1929) byggede fra 1884 til 1906 i alt 91 damplokomotiver til JFJ, SJS og senere til DSB. De fordelte sig på følgende DSB-litranumre: A, D(I), Fs(II), G(II), Hs(I), Hs(II), Ks og K. Hertil kommer 2 IF overtaget af DSB fra SFJ.



[image]I 1970'erne fandtes der endnu manuelt betjente overkørsler ved DSB. Billedet er taget fra Engdalsvej, syd for banen, ved Søften.




[image]Odder, 1978. HHJ DL 10, solgt til Schweiz 2010, DL 11 til DJM 2010, er tiltænkt kørsel i begrænset omfang, udlånt til SJVT, DL 12: udrangeret 1994.




[image]MT 162, Hørning, 1980’erne, udrangeret og ophugget i 1999.




[image]Traktor 117, Århus Mdt, 1989. Bygget af Frichs 1955. Udrangeret 1989, ophugget af Henriksen i Århus 1990.,




[image]03 2155-4, Halberstadt, 1978. Bygget af BLW 1934 til DRG som 03 155. 1937 til DRB. 1945 til DRo. 1970 omlitreret til 03 2155-4. 1975 ny forbrændingskammerkedel, 1979 anvendt som forvarmningslokomotiv ved Bw Leipzig Hbf Süd. 1980 henstillet, 1984 udrangeret og overdraget til EFO. 2010 til WFL, 2013 indgået i nyt firmanavn. Bortset fra Bw Nossen uden årstal, er ingen senere oplysninger om lokomotivets skæbne at finde.
BLW = Borsig Lokomotiv-Werke GmbH, Berlin
DRG = Deutsche Reichsbahn-Gesellschaft
DRB = Deutsche Reichsbahn
DRo = Deutsche Reichsbahn (verwendet für den Verbleib in der Ostzone bis 1949)
EFO = Eisenbahnfreunde Flügelrad Oberberg
WFL = Wedler & Franz GbR Lokomotivdienstleistungen, fra 2013 Wedler Franz Logistik GmbH & Co





[image]042 105-7, 168-5 og 356-6, Bw Rheine, 1976. Bw Rheine var i begyndelsen af 1970’erne et tilløbsstykke for Eisenbahnfreunde fra nær og fjern. Sommeren 1976 var første gang uden planmæssig indsats af 042. 14 stk. 042 var henstillet kolde og 10 stk. blev bevaret driftsklare. 9 stk. 043 var i planmæssig indsats, med bl.a. 5 daglige (ti – fr) 4000 ton forspandstog fra Emden til Rheine. Fra 1977 var der ingen planmæssig damp.


Med venlig hilsen
Keld Zumbach

Kilder:
https://www.revisionsdaten.de/index.php
www.dampflokomotivarchiv.de
www.beitraege.lokomotive.de
www.jernbanen.dk/forum


NB! På næste tirsdag kommer ”Billeder fra en svunden tid” for sidste gang.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak