Fabriksplader og andet

af Sydfyn, 8/4 2019, 12:16 (1839 dage siden)

Desværre må jeg konstatere, at alderen er begyndt at trykke. Jeg føler derfor, at det er på tide, at andre måske kunne få glæde at nogen af de ting, som jeg samlede i min pure ungdom i 1960'erne. Følgende emner sælges derfor med mindstepris 250 kr. pr. stk., hvortil kommer porto 70 kr. Send jeres bud til Viinholt@gmail.com

Fabriksplader
1. SFJ 94/1926
2. Vulcan 1905
3. Scandia 1891
4. Scandia 1944/18386
Bane m.v betegnelser fra Aalborg Privatbaner
5. AHB C 47
6. FFJ
7. AHJ

Nr. 1, 2 og 3 fik jeg på værkstedet i Nyborg i foråret 1962. Min storebror gik i klasse med værkstedschefens søn, og de to drenges mødre sludrede sammen, når de mødtes hos byens handlende. Jeg havde bemærket, at værkstedet ophuggede en mængde godsvogne og bad min mor spørge fru værkstedschefen, om jeg måtte få nogle af fabrikspladerne fra disse vogne. En dag blev vi ringet op fra værkstedet, og med nogen beklemmelse kørte jeg af sted. På et bord lå en hel masse, hvor jeg udvalgte nogle stykker, men jeg måtte have taget dem allesammen, idet de eller bare gik i brokkassen!
Scandia pladen fra 1944 fik jeg af min sidekammerat i 3. klasse, der senere blev trafikinspektør i DSB, og hvis far arbejdede på værkstedet i Nyborg.
Metalbogstaverne fra Aalborg Privatbaners personvogne fik jeg i april 1969 i "lidkøb" af forretningsfører Georg Christiansen, da jeg købte godsvognen FFJ Qf 358, som jeg i øvrigt gav 600 kr. for!
Jeg håber, at disse ting kan få et godt hjem i fremtiden og deres historie kan fortælles videre.
Lars Viinholt-Nielsen
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak