På Jernbaneskolen i Sølvgade, blev vi i 1950-erne nærmest "undervist" i ikke at udtale ord forkert.

Underviseren i Telegrafi, stfst. Rye Andersen, Skodsborg, gik f. eks. meget op i en lille "dims" i de gamle morse-telegrafapparater. Heri sad et såkaldt "agatanslag", som man nent kan komme til at udtale med tryk på en forkert stavelse.

Husk nu, til eksamen, at sige "agat-anslag" og ikke "agatan-slag". Dette var en meget almindelig læse- / udtalefejl hos ca. 50 % af de nye elever, indtil de blev retledt.

"Dagslyssignalet" var også en af "gengangerne".

Går vi over i hele ord, var brugen af ordet "skiftespor" en sikker årsag til en bemærkning fra underviseren. Det hedder "sporskifte".
Andetsteds har jeg hørt bemærkningen: Det hedder et sporskifte -- skiftespor er noget man giver børn i julegave".

Jeg kendte engang den daværende redaktør af det gamle signalreglement (SIR fra 1944). Han sagde selv, at en af hans store opgaver var, at skrive reglementet således, at dette ikke kunne misforstås. Vi, der arbejdede sammen med ham, fik tit dette at høre.

Når eleverne på Jernbaneskolen f. eks. blev spurgt om natsignalet for "STOP", og dertil svarede, at det var en rød lampe, kom svaret fra underviseren omgående: Det er ligemeget, hvilken farve lampen har, det er lyset, der skal være rødt.

Den slags kan der sikkert også skrives en hel bog om -- det må blive en anden gang.

Erik V.
www.evp.dk

.