Piet Van Deurs: Hvad er det ?

af Lars Henning Jensen, 20/5 2019, 17:17 (1800 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

[image]

Mon ikke også Thomas på ex-godsbanegården i Ab har nogle erindringer fra sin tidligste banetid ...?

Jo, det ligner absolut en "færdigmelder"; men dem kender jeg kun fra Københavns Hovedbanegård og Aarhus H (og Korsør måske?). Jeg mindes ikke at have set dem i f. eks. Fredericia eller Aalborg for den sags skyld. Det hører med til dén historie, at jeg kun var på skinnerne 1980-1986, og jeg har, som jeg husker det, aldrig været tjenstgørende i et tog, der skulle standse i Årup.

Hvis det er en færdigmelder i Årup, må den være omtalt i togplan 8 eller andre steder - tænker jeg.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"


Hej igen!

Jeg tænkte nok, at du kunne bidrage, Thomas :-)
Fra min veteranbanetid - og i det hele taget - erindrer jeg nu også kun at have set sådanne kontakter i Århus og måske een eller to andre store stationer. Men i princippet kunne de vel også have været brugt på mindre, fjernstyrede stationer, om end en lille fynsk landstation ikke synes at være det mest oplagte sted.
Jeg bemærker, at kontakten bærer spor af en (noget oxideret) ekspanderende lim eller isolerings-/fugemasse, hvilket kunne antyde, at en elektriker eller sikringsmontør har haft den åbnet for ikke så mange år siden. Dette peger ikke mod, at det skulle være en færdigmelder, som må være gået ud af brug for længe siden.
Kan det evt. være en kontakt til tænding og slukning af perronlys ...? Men der er jo ingen til at betjene den slags nu til dags ...

vh
LH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak