Dette Ausweis udstedt af den stedlige tyske ”Ortskommandantur” var et ganske almindeligt identitetsdokument som så at sige alle, der arbejdede ved banerne skulle udstyres med. De kunne ikke arbejde på pladsen eller på strækninger uden dette Ausweis.

Når en dansk jernbanemand blev anråbt af tyske vagtposter ”Halt, wer da”, skulle han/hun så hurtigt som muligt svare/råbe ”Eisenbahner” og helst have sine Id-kort fremme, når han/hun fik besked på at gå frem. En dansk jernbanemand var udstyret med 3 forskellige Id-kort. Det almindelige af kommunen/amtet udstedte (og som ALLE voksne danskere skulle have på sig), det af DSB udstedte og så endelig det tyske. Var der uoverensstemmelser de tre dokumenter imellem, blev man normalt taget med for nærmere identifikation med eventuelle ubehageligheder, hvis man ikke kunne svare.

Danske jernbanemænd og politibetjente (indtil politiet blev taget i 1944) måtte, når der blev foretaget linjeeftersyn i princippet færdes på alle banernes arealer.
Men på steder, hvor den tyske værnemagt selv stod for en bevogtning, en bro eller andet nøglepunkt, var den særlige strækning afmærket med

”Grænsemærke for Områder, der ikke maa betrædes af danske Eftersynspatruljer”.

Dette bestod af en hvidmalet stolpe på 150 cm, øverst monteret med et hvidt kryds. Der var opsat to mærker, et i hver side af overbygning/dæmningen 200 meter før det for dansk linjeeftersyn forbudte område (og i modsatte ende). Om natten skulle eftersynspatruljen lyse på sig selv når de blev anråbt med hvidt lys og råbe som før skrevet ”Eisenbahner”.

Grænsemærket var IKKE optaget i SIR af sikkerhedsmæssige årsager, men blev adviseret i en fortrolig instruks.

Med venlig hilsen og god Kr. Himmelfartsdag til alle
Steffen Dresler