Sporvogne i udlandet - Tjekkiet/Slovakiet (4 foto)

af Steffen Dresler, 12/6 2019, 20:05 (1777 dage siden) @ Niels Munch

Godaften til alle

Nu har Niels Munch lagt ud med nogle sporvogne fra udlandet og da jeg har nogle andre fra de gamle østlande, her de ”nyskilte” Tjekkiet og Slovakiet, skal læserne da også se dem. I skal bemærke den næsten absolutte fravær af vestens bidrag til civilisationen, reklamer!! Det var faktisk befriende at se byerne som de havde set ud siden århundredeskiftet, dengang det hed Østrig-Ungarn.

I de tidligere østlande var planøkonomien jo herskende og ”man” bestemte næsten, hvad hvert enkelt land skulle bidrage med. Og det gamle Tjekkoslovakiet bidrog bl.a. med sporvogne af mærket SKODA, samt lastbiler fra TATRA.

Vogntyperne må jeg lade andre om, men det var en mærkelig tid og landene var ikke medlemmer af EU eller NATO, TVÆRTIMOD!!

Hvad man IKKE kan se på billederne fra BRATISLAVA er, at jeg/vi var omgivet af hærdebrede store bodyguards, der viste hvad de havde af håndartilleri under jakken. Ikke til os, men til personer der ”trak ind” og rundt omkring os ”vesterlinge”, de samme som man i dag har problemer med herhjemme. Men her så de hvad der ventede, hvis de kom for tæt på, og de var sku truende, så man var faktisk glade for vores eskorte.

I øvrigt fandt vores eskorte ud af, at jeg ikke var amerikaner som resten, men dansker, hvorfor jeg fik en særlig velkomst næsten direkte oversat som jeg husker: ”De er den første danske soldat her i Pressburg (Bratislave før krigen), ja det var en anden tid, men deres landsmænd var gode og dygtige”. Den kunne jeg så tygge på og først senere på vejen op mod nord i en bus gik det op for mig, at ”de første danske soldater” eskortechefen nævnte, var soldater fra ”Frikorps Danmark” eller Regiment 24, Danmark. DEN havde jeg ikke lige set komme.

I Tjekkiet var jeg jf. eskorten der på et ”Spionhold”, bare lige så jeg vidste det!!

Det var en anden tid og den er for længst væk nu og godt det samme. Håber man vil nyde billederne fra dengang, verden ikke var så sikker som idag.
1. SKODA NR. 184, LINJE 2, OLOMUSC JUL 1993.
[image]
2. Skoda NR 7079, LINJE 2, BRATISLAVA, APR 1993.
[image]
3. SKODA 7931, LINJE 9, BRATISLAVA APR 1993.
[image]
4. SKODA 6338, LINJE 22, PRAG NOV 1994.
[image]

Med venlig hilsen
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne



ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak