Nogle ledvogne fra KS 1972

af Henrik Jensen, 23/7 2019, 00:41 (1732 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Jo, i dag er dette system ikke længere tidssvarende. Vogne med moderne styresystemer kan have et tomgangsforbrug, der er større end ældre vognes motorstrømforbrug. Og det vil gøre det svært at få systemet til at virke ved alle aktuelle vogntyper. (Skjoldenæsholms Oslo Sporveier 203 har således et tomgangsforbrug, der er væsentligt større end driftsforbruget på mange af de øvrige vogne.) Herudover er brugen af et system, der forudsætter brugen af overledningen, heller ikke altid praktisk. Skinnebårne, ikke-elektriske (vedligeholdelses-)køretøjer kan således ikke benytte systemet. Dette har medført, at man i mange tilfælde har indført systemer, som benytter en "TV-apparat"-fjernbetjening til at styre sporskifterne. Men den teknologi var jo heller ikke tilgængelig, da elektrisk sporskifter oprindeligt blev opfundet til sporvejsbrug.

Mvh
Henrik


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak