Strøgbusserne i København

af Leif Jørgensen, København Ø., 8/8 2019, 17:04 (1694 dage siden) @ Børge Sundahl

Busfemøren, som den populært blev kaldt, var en ekstratakst, der gjaldt på visse buslinier. Den blev indført 1. april 1926, hvor taksterne for almindelige ligeudbilletter blev nedsat(!) til 15 øre og for omstigningsbilletter til 20 øre, men hvor de tilsvarende takster for busbilletter fortsat var 20 og 25 øre. I de efterfølgende år steg taksterne flere gange, men busbilletterne vedblev at koste 5 øre mere. Det ophørte 1. december 1954, da taksterne blev 45 øre for ligeudbilletter og 55 øre for omstigningsbilletter, uanset om man kørte med sporvogn eller bus.

Busfemøren gjaldt på de tre Strøgbuslinier 28, 29 og 41 samt på de fem buslinier fra Rådhuspladsen til Amager, 30, 32, 33, 34 og 35. På de andre buslinier var der almindelig takst med undtagelse af linie 38, hvor der gjaldt særlige takster på liniens strækning i Gladsaxe.

Kilder:
100 år sporveje i København 1863-1963, udgivet af Københavns Sporveje, 1963.
Københavns Sporveje Vinterkøreplaner, gyldige fra 1. november 1954.

Med venlige billet-hilsner
Leif Jørgensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Tagcloud

nattog liggevogne sovevogne spisevogne barvogne postvogne rejsegodsvogne styrevogne dobbeltdækkervogne remise maskindepot station banegård hovedbanegården IC2 IC3 IC4 godstog persontog materieltog arbejdstog Nærumgrisen veteranbaner jernbanefotos jernbanebilleder Movia rangerlokomotiv havnebane industrispor skinnebusser Øresundstog intercity intercitytog intercitylyn tog DSB Arriva Lokaltog

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak