Sporvogne i udlandet - en sommergætter ...

af Hans Peter Balle, 8/8 2019, 18:42 (1685 dage siden) @ Niels Munch

Ja, Niels fik jo fanget historien og stedet er ganske rigtigt Bogota, Colombia.

Den skelsættende begivenhed var attentatet på Jorge Gaitan d. 9 april 1948. Attentatet gav anledning til voldsomme uroligheder i byen hvorunder en hel del sporvogne blev sat i brand og flere veje blev ufremkommelige. Det satte en stopper for sporvognskørslen på de spor vi ser på billederne - et kig ned ad Carrera 7 (almindeligt omtalt som La Septima) i krydset med Calle 13.

Urolighederne i Bogota er kendt som El Bogotazo og et hurtigt google bringer flere billeder af brændende sporvogne frem. Urolighederne spredte sig hurtigt til store dele af landet og blev derfor starten på en særlig voldelig periode i landets historie under betegnelsen La Violencia. Den varede omkring ti år.

Jorge Gaitan var en venstreorienteret populist fra en gren af det liberale parti. Han stod med gode muligheder for at vinde et kommende præsidentvalg senere på året. Der er visse lighedspunkter mellem attentatet på Jorge Gaitan og det tilsvarende attentat på JFK 15 år senere. Nogen betvivler, at han faktisk blev skudt af en sindsforvirret Juan Roa Sierra, og at selv hvis det var tilfældet, at der stod andre interesser bag. Forslagene spænder vidt: elementer i den siddende konservative regering, andre fløje indefor det liberale parti, Sovjetunionen, CIA, det colombianske kommunistparti m.v. Problemet er blot, at ingen af de mange teorier indtil videre er baseret på beviser af nogen art.

Tak for deltagelsen og jeg beklager at arbejdet forhindrede Lars Henning og sikkert andre i at deltage.

Hilsen
Hans Peter


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Tagcloud

nattog liggevogne sovevogne spisevogne barvogne postvogne rejsegodsvogne styrevogne dobbeltdækkervogne remise maskindepot station banegård hovedbanegården IC2 IC3 IC4 godstog persontog materieltog arbejdstog Nærumgrisen veteranbaner jernbanefotos jernbanebilleder Movia rangerlokomotiv havnebane industrispor skinnebusser Øresundstog intercity intercitytog intercitylyn tog DSB Arriva Lokaltog

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak