Sporvogne i udlandet - Locarno [CH] (bem. til fotos)

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 9/8 2019, 13:35 (1716 dage siden) @ Niels Munch

Hej Erik,

Tak for supplerende og spændende indlæg.

Sporvognen på banegårdspladsen er én af sporvejens 3 første, 2-akslede motorvogne fra MAN/Alioth 1908, nr. 1 - 3, hvoraf én, nu med nummeret "7" (ex nr. 1), er bevaret som museumsvogn.

Motorvognen mærket FRT 17 er én af de første 8 motorvogne nr. 11 - 18 bygget til Centovalli banens åbning i 1923 af Carminati e Toselli i Milano med el fra TIBB. Vognen blev moderniseret i 1962 og skulle - sammen med de ombyggede nr. 16 og 18 - stadig eksistere.

Funicolare Locarno–Madonna del Sasso er fra 1906, og svævebanen Orselina-Cardada åbnet 26.12.1952 var ganske ny, da du besøgte den. Den blev totalfornyet i 2000.

[image]

Klik på de indbyggede links for baggrundsstof. I det hele taget er internettet en "guldgrube" af info, som jeg nysgerrigt trækker på, idet mine reoler langt fra kan rumme al den litteratur, jeg kunne drømme om. Jeg begrænser mig oftest til kun at købe bøger om/fra steder, jeg har besøgt. Men nu fik jeg så lært noget om Locarno - takket være Erik's konfirmation i april 1953.


Bedste hilsener
Niels

.
--------
.

TAK Niels.

Tak for endnu et spændende/informatict indlæg.

Jeg er pt. ved at gøre klar til at lægge billederne på min side i løbet af aftenen.
Er det OK, hvis jeg bruger dine suppl. bemærkninger (som det er gjort ved tidligere lejligheder) ?

Egentlig var meningen med min hjemmeside det samme, som Du skriver. Det skulle kun være egne fotos (som på den måde kunne komme andre til gavn/glæde), men så har man lavet det meste af en lille privatbane, og mangliger lige et par fotos, --og det har xxx. Så blev det til en hurtig forespørgsel, --ja, og artiklen/billedrækken var lidt mere komplet. På den måde "sneg" der sig flere og flere fotos ind mellem egne billeder.
[image]
Madonna del Sasso. Postkort. 1953.
.

Således også her (klosteret og munken liver da lidt op, og er da også lidt af "historien".

Der er også meget (moderne/nyt) fra Locarno på nettet. Det overlader jeg dog trygt til yngre generationer.

TAK for informationerne.

Erik V.
www.evp.dk


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak