Nedlagte banestrækninger, hvor sporene stadig eksisterer?

af kbayer, 9/8 2019, 22:22 (1694 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hvor kunne det være dejligt, hvis nogen havde et foto af trafik på strækningen til Skrydstrup. Jeg var soldat på FSN Skrydstrup fra august 1968 til juni 1969.

De første 3 måneder var rekruttiden, og den var ikke specielt morsom. Derfor husker jeg også en episode, hvor en oversergent så sig sur på et rekrutkompagni, der fortrinsvis bestod af mænd fra Sjælland. Og som jeg husker det, sørgede oversergenten for, at sjællænderne lige knap og nap kom for sent til det opstillede tog på flyvestationens skinner.

Som jeg husker det, bestod toget af minimum 3-4 passagervogne plus Mx eller My. Men da jeg i efteråret 1968 flyttede til bevogtningseskadrillen/militærpolitiet husker jeg, at vi stod opstillet på perronen i Vojens for at tage imod nye rekrutter og tilbagevendende soldater fra Sjælland. Vi fik besked på at se lidt barske ud, så der ikke blev optræk til uroligheder på perronerne, hvor der også var mange almindelige toggæster. Så på det tidspunkt kørte der ikke længere orlovstog helt ind på flyvestationen.

I øvrigt gav min fribillet til togkørsel adgang til en række gode ture rundt om i Danmark, selvom orlov allerhelst skulle tilbringes med familie og venner. Når jeg så skulle tilbage til Skrydstrup efter endt weekendorlov, tog jeg som regel den sidste afgang søndag aften fra perron 1 ( :-) ) i Aabenraa med en enlig Mo, der kørte frem og tilbage mellem Rødekro og Aabenraa i 1968, og vistnok også i 1969.

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billeder
DSB D871

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak