Sporvogne i udlandet - sommergætter II + sporvogn i Erfurt

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 11/8 2019, 12:05 (1682 dage siden) @ Steffen Dresler

Ja, det er godt nok som LH skriver Eisenach i Thÿringen på den berømte ”Luther Strasse”.

Der var før sporvogn op til efter krigen, ikke den største, men nok typisk for ”der Gründerzeit” omkring forrige, forrige århundredeskiftes industrialisering. Det viste billede er den sidste rest, der mærkværdigt nok er blevet bevaret. Sporvognen kom til omkring 1890´erne, hvor byen tjente virkelig store penge, storindustri og minedrift. Det vidner de mange og store villaer, opera og skuespilhus også om.

Bortset fra bilfabrikken i den nordlige del af byen og den dertil senere tilknyttede flyvemaskinemotor fabrik (BMW 14 cyl. dobbelt stjerne luftkølede motor (1700 hk) for bl.a. FW 190, FW 200 og JU 88 m.fl.) i østkanten af byen, led byen ikke de store ødelæggelser under krigen, jo jernbane terrænet fik en gang tæsk samtidig.

Byen er jo nok mest kendt for bilfabrikken ”Automobilwerk Eisenach (AWE)", der efter krigen fremstillede den nok så kendte DDR personbil ”Wartburg”, opkaldt efter slottet/fæstningen af samme navn ovenfor byen (der er fan…… mange trapper derop hvis man er hard-core). Historisk også kendt for komponisten Johannes Sebastian Bach. Nå, jo, er man til tyske TV familie doktor dramaer, blev ”Dr. Kleist” indspillet der i mange, mange år. Men man skal nok være af hunkøn og lidt mere end 30 år for besvime over denne.

Opel byggede en spritny fabrik lige vest for byen og her produceres OPEL og WAUXHALL (Opel for det engelske marked).

Jernbanemæssigt er Eisenach et stort jernbaneknudepunkt og der arrangeres ofte store ”Plandampf” arrangementer med et par BR 41 og en 50 i enden foran et 1500 til 2000 tons kali godstog med selvtømmende vogne (se bl.a. Youtube). Og så ligger Eisenach ikke langt fra RAW MEININGEN.
Med tog tager det ingen tid at komme til Gotha, Erfurt, Weimar og Jena.

I Erfurt er der bl.a. 1m sporvogn, foto herunder.

[image]

I det hele taget kan Thüringen anbefales, masser af jernbaner, museer, jernbanemuseer og, og, og.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

.
------------------
.

Sporvejshistorisk Selskab / Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm havde arrangeret rejse dertil i 2011. Herlig rejse -ligesom alle de andre rejser selskabet arrangerer. Vi fik vist set, alt hvad der var værd at se -sporvejsmæssigt- andre fik også set meget andet i "fritimerne"/-dagen.
[image]
Nr. 614, Pladsen Anger, Erfurth. -- 7. september 2011 (Duewag MGT6DE)

Linienettet og køreplanen var (i det mindste på det tidspunkt) tilresselagt således, at alle 6 linier kørte over denne plads og (de fleste) mødtes samtidig.
Den ene vognstyrer på linie 6 (til Steigerstrasse) havde til opgave at holde øje med, at alle de aktuelle vogne var ankommet til pladsen og give signal til afgang for alle vogne samtidig, når de alle havde holdt et passende øjeblik.

De ældste i Herreværelset husker det sikkert fra nattens sidste afgang, kl. 0.30, fra Rådhuspladsen i København (andre kan have læst om det). "midt" på rådhuspladsen hang en lampe visende rødt lys. Den tændtes nogle minutter før kl 0.30. Kl. 0.30 eller nogle minutter derefter, når alle de sidste vogne på linierne, var ankommet og holdt et par minutter, slukkedes lampen og alle vogne kørte. Her var det trafikmestervagten på pladsen, der "holdt øje".

Erik V.
www.evp.dk

.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Tagcloud

nattog liggevogne sovevogne spisevogne barvogne postvogne rejsegodsvogne styrevogne dobbeltdækkervogne remise maskindepot station banegård hovedbanegården IC2 IC3 IC4 godstog persontog materieltog arbejdstog Nærumgrisen veteranbaner jernbanefotos jernbanebilleder Movia rangerlokomotiv havnebane industrispor skinnebusser Øresundstog intercity intercitytog intercitylyn tog DSB Arriva Lokaltog

Jernbanebøger

På Sporet af 2018

På Sporet af 2018. Pris 240 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak