Avatar

Overbygningstyper på Lille Nord i 1960

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 15/8 2019, 08:21 (1710 dage siden) @ PBrogaard

Hej

Jeg har forgæves forsøgt at finde gammel anlægsdokumentation og fotos fra tresserne, der detaljeret viser sporets bestanddele på Lille Nord.

Er nogen herinde bekendt med overbygningstypen på Lille Nord, Hillerød station og strækningsafsnittet Snekkersten-Helsingør på Kystbanen i eller omkring 1960?

Jeg er interesseret i alt, der kan kaste lys på brugen af skinne-, befæstelses- og svelletyper fra perioden. For Hillerød stations vedkommende kun for tiden før anlægsarbejderne til elektrificeringen. Links og henvisninger til steder, jeg burde have ledt først, modtages ærbødigst. Bøger om banen fortæller meget naturligt ikke de præcise konstruktioners beskaffenhed og billederne er desværre for små til at gætte kvalificeret (for mit vedkommende). Jeg kan henvise til de typebetegnelser, som anvendes i Banestyrelsens Sporteknik fra 2000, se afsnit 6.4 Ældre overbygningstyper (lign. findes muligvis i andre udgaver og deslige).


På forhånd tak.


Kære Pelle

Du skal have fat i disse pakker (arkivæsker) på Rigsarkivet:

https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_liste?q=%2Fdaisy%2Ffysiske_enheder_liste&a=...

og

https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_liste?a=1.+distrikt&b=&c=&d=1&e...

Du skal gå efter pakker med journalbogstaverne E og H.

E = Ballastering
H = Vedligeholdelse

De kasser er der mange af.

I første omgang vil det nok være en god idé at gå efter

Ea = Stenballast
Eb = Grusballast

og

Ha = Sporet
Hn = Strækningsvis gennemgang.

Hvis jeg var dig, ville jeg starte med Hn; du kunne jo være heldig, at Lille Nord er beskrevet dér.

Det er ikke altid, at sagerne ligger i de rigtige pakker. Så nogle gange kan det være en god idé også at medtage et par pakker før og et par pakker efter de pakker, som man går efter.

Bedste hilsner

Thomas


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak