Projekt. 1D1 lokomotiv fra Frichs och Nohab

af Oversmeden, 19/8 2019, 18:16 (1710 dage siden) @ Steffen Dresler

BR 41 er det eneste lokomotiv jeg reelt kan finde noget om i RA arkiver og så selvfølgelig diverse (fabrikstilbud) BR 50 - BR 42 - E18 og E94 lige efter krigen.
Kan Oversmeden kaste lidt mere lys over hvilke typer Trækkekraftudvalget yderligere så på FØR krigen?

Ikke rigtig.
Dels fordi mine notater befinder sig temmelig mange kilometer fra min nuværende position, dels fordi jeg kun ganske flygtigt har skimmet den del.
Som jeg svagt husker - det er mere end 15 år siden jeg læste sagen - så findes der et stort ark hvor ret mange lokomotiver sammenlignes. Om jeg ikke husker helt galt, så var en BR41 faktisk blandt de undersøgte. Jeg mener - men er ikke helt sikker, da jeg kører på det yderste af hukommelsen - at der blev lavet sammenligninger med en forbedret litra H og en BR41.
Umiddelbart vil nogle af af tallene for BR41 være "papirtal" da kedeltrykket senere måtte nedsættes for ikke at skade kedlen med store reperationsudgifter tilfølge. Omvendt, den del anede ingen af deltagerne i trækkekraftudvalget næppe noget om.
Grunden til, at jeg ikke har interesseret mig synderligt for hvilke lokomotiver, der blev brugt i sammenligningen, er den enkle, at ingen af typerne nåede til et stadie, hvor DSB indhentede seriøse tilbud fra udenlandke leverandørerne endsige bad Frichs om at lave en kopi.
Hele sagen fylder vidst 2 kasser i Rigsarkivet, så det er jo blot at sætte sig ned at læse.
Måske når jeg at læse lidt på det i mine nuværende sommerferie? Vi får se.
Det er konklusionerne på udvalgets arbejde, som er det væsentlige, for både generaldirektør, trafikchef og maskinchef sad i den gruppe og de holdt faktisk godt fast i konklusionerne fra udvalget.

Brevet med prisen på en BR41 er iøvrigt dateret nogle dage EFTER at den sidste serie H-maskiner var bestilt hos Frichs. Så vinduet var lukket, pengene brugt.
Men det er næppe tilfældigt at der spørges til prisen på en BR41.

Af andre spase tilbud DSB har fået gennem tiden, er et fra MP i USA, som omkring 1935 tilbød en flok store damplokomotiver. Mage til fjollede yankeer - hverken konstruktionsprofil eller akseltryk kunne holdes inden for DSBs grænser. Jeg har heller ikke set et svar på den henvendelse, og det historiske selskab i USA var også lidt overrasket over, at lokomotiverne var tilbudt så langt væk.

Det eneste jeg har kunnet se fra FØR krigen er fra Distriktschefsmødet af 21 SEP 1933 (M7289/33 af 14/9-1933) hvori nævnes bl.a. noget om 1600 HK diesel, traktorer og andet motormateriel. Der er INTET nævnt om damp.

Der skete temmelig mange siden 1933.
Udover en flok lyntog og Mo vogne (samt brugtkøb hos SJ), så blev der arbejdet med undersøgelsen omkring store diesellokomotiver årgang 1938 (sjovt nok kaldt litra My og Mz). Vel endte det med et afslag fra DSBs side, men nu stod DSB (og Frichs) ved en skillevej, for hvad nu? Hvad skal vi nu bygge? Hvem spiller ud?
Jeg ser trækkekraftudvalget som et sted, hvor DSB kunne diskuteres denne usikkerhed og en vej frem findes. Som altid i større organisationer, så vil der være delte meninger, om man skal ditten eller datten og DSB har næppe været en undtagelse.
Derfor finder jeg det ganske klogt, at både maskinafdelingen og trafikafdelingen snakker sammen om hvad der skal ske fremadrettet. Måske bliver det et "beskidt kompromis" men de holder ofte længe, så opslidende magtkampe etc. undgås.
Trækkekraftudvalget ligger tidsmessigt efter, at planerne om store dieselkomotiver var røget på gulvet.

Endelig er der også den famøse eneretaftale, som blev forlænget med 10 år i 1936.
Det syntes som om, at parterne var enige om, at damplokomotiver blev der næppe bygget mange flere af (der blev de sq snydt...sådan gik det ikke just).
Hvor i alle bunkerne jeg læste dette; det kan jeg ikke huske på stående fod.
Enten har det været i forbindelse med forhandlingerne i 1936 eller også da parterne røg i totterne i 1946-48 omkring forlængelse i yderliegre 10 år.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak