Avatar

Søndagsgætter - LØST!

af Morten Flindt Larsen, København K, 8/9 2019, 21:10 (1681 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hejsa alle,

Ja, det er Esbjerg havn ved Englandskajen ca. 1930. Billedet er et amerikansk produceret lysbillede til et såkaldt "Magic Lantern"-apparatet, vel at mærke et håndkoloreret fotografi med film-emulsionen monteret mellem to glasplader. Der er således ikke tale om et diapositiv i moderne forstand - sådanne kom først på markedet i 1936. At motivet er fra Esbjerg havn skyldes formentlig, at sådanne lysbilleder med motiver fra Europa var populære blandt indvandrere i USA, og for mange danske blandt disse var Esbjerg et af de sidste minder, som de havde fra det gamle land, inden sejlturen gik via England til USA. Derfor har billedet været salgbart på "den anden side af dammen".
Billedets tekniske kvalitet er måske ikke så fremragende, men omvendt så VAR verden dengang jo ikke sort/hvid.
Tak fordi I gættede med.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak