Tidlige PU-signaler.

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, 15/9 2019, 13:14 (1679 dage siden) @ Børge Sundahl

Hej forumlæsere,

Hvis man læser TIB (Tjenestekøreplanens Indledende Bemærkninger) så optræder PU-signal Langå spor 4 i 1954 udgaven, det var det første år TIB havde en særlig rubrik for PU-signaler. de øvrige PU-signaler der står i 1954 udgaven er:
Glostrup mod Ro og Hif,
Hillerød mod Hg spor 1,
Odense, Hobro spor 3,
Svendstrup J spor 1 sydgående og spor 2,
Esbjerg,
Kolding mod Et,
Struer,
Struer fra Thisted til spor 3.
I et tidligere indlæg angives at Svendstrup J spor 1 sydgående var det først opstillede PU,
Forholdende for signalgivning for kørsel til og fra Nyborg Fgh var den egentlige anledning til at man konstruerede et PU signal.
W. Wessel Hansen skriver i en artikel: "PU-signalet er en sammensmeltning af et togvejssignal og et dværgsignal. Det så dagens lys, fordi man ønskede tilvejebragt "dækning" af togveje, som var farlige i forhold til hinanden". Artiklens titel er "Lokomotivmanden og hans signaler." side 79-87 i en bog, som jeg desværre ikke har noteret titlen på da jeg kopierede fra den.
Jeg vender tilbage med de senere opstillede PU-signaler i nærmeste fremtid.
Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


ContecRailIndsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak