R 949

af Steffen Dresler, 24/9 2019, 15:48 (1668 dage siden) @ Steffen Dresler

Nu har jeg fået set efter i lokomotivernes Reparationsbøger, der er på Danmarks Jernbanemuseum.
I reparationsbøgerne fremgår det tydeligt, at begge lokomotiver har fået gennemført standard eftersyn, hhv. en såkaldt ”Lille reparation” (L-rep/rev). og en ”Stor reparation” (S-rep/rev.).

DSB litra R nr. 949
Lokomotivet fik gennemført en L-rev. i perioden 04/6-1921 til 12/12-1921 hos Frichs i Aarhus uden tender, der blev efterset ved Centralværkstedet i Aarhus.

DSB litra R nr. 950
Lokomotivet fik gennemført en S-rev. i perioden 25/10-1921 til 20/6-1922 hos Frichs i Aarhus uden tender, der blev efterset ved Centralværkstedet i Aarhus.

Sidste dato er anført som "Udgang fra Værksted". Altså kan billederne ikke være senere for R 949 end 12/12 1921 og for R 950 end 20/6-1922.

Alle senere reparationer udført ved Centralværkstedet i Aarhus.

Gennem 1920´erne og 1930´erne fremgår det af arkiverne (Maskinafdelings arkiver på RA), at FRICHS jævnligt tilskriver Generaldirektoratet i Sølvgade, København og anmoder om at få overført arbejder fra DSB Centralværksteder og til fabrikken i Aarhus, da fabrikken har både tids- som personalemæssigt overkapacitet.
Jeg kan ikke se dette bevilliget i nogen skrivelser (men det behøver jo ikke at være den skinbarlige sandhed, men jeg ORKER IKKE at se i hundredevis af Reparationsbøger igennem), men konstatere, at der sker en overflytning af eftersyn Centralværkstederne imellem (København, Nyborg og Aarhus), således at eventuel overkapacitet udnyttes til at få gennemført eftersyn af hensatte (manglende eftersyn) lokomotiver i et andet Distrikt. Således er bl.a. Litra C (1. Distrikt) i flere tilfælde efterset i Aarhus (2. Distrikt). Og her FRICHS ej heller nævnt.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • R 949 - Erik Sejersen, 13/9 2019, 14:14 [*]
    • R 949 - Steffen Dresler, 13/9 2019, 15:19
    • R 949 - Peter Roland Hansen, 13/9 2019, 17:57
      • R 949 - Steffen Dresler, 13/9 2019, 19:53
        • R 949 - Peter Roland Hansen, 13/9 2019, 22:57
          • R 949 - Steffen Dresler, 14/9 2019, 08:29
            • R 949 - Peter Roland Hansen, 14/9 2019, 12:14
            • R 949 - Steffen Dresler, 24/9 2019, 15:48

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak