Ældre signaler ved Grøndal.

af Erik V. Pedersen ⌂ @, Ballerup, fredag 27. september, 2019, 13:36 (21 dage siden) @ Niels Buch


Ja det var der:

[image]

Juni 1971, og det stemmer med at den mest lige togvej er den midterste, den mod Vanløse og der var der et fremskudt signal at vente. Der var stadig 4 lanterner i hvert signal i 1971.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Jeg mener vi tidligere har vendt det, men igen: Det at det ene af signalerne sidder højere end de andre havde ikke noget at gøre med at det var signal for den mest lige togvej, men at det var signalet for S-togene, idet det kunne komme til at se lidt rodet ud hvis et S-tog kørte på et af de andre signaler og forsøgte at køre på nogle af godsforbindelsessporene :-D. Så derfor denne tydeliggørelse af det ene signal. At det så også var den mest lige togvej er en anden sag.

Hilsen
Niels

.
------------------------------------
.

Allerede ved mit påbegyndende medlemskab af DMJK (Dansk Modeljernbane Klub) i ca. 1951-52 fik jeg -som en del af kørselsinstruktionerne omkring anlægget på Nørrebro station- at vide, at at de hævede signal stod for den mest lige togvej gennem den pågældende station. Der blev anlægget forsynet med disse hævede signaler allerede fra opbygningen i løbet af krigsårene (påbegyndt april 1940).
[image]
DMJK, Nørrebro station, februar 1957. ---^
.
Hvorfor signalerne dengang blev bygget således ved jeg ikke (det var som nævnt før min tid), men jeg havde da bestemt ikke indtryk af, at man havde påtænkt kørsel med S-tog.

Netop denne "lige-togvej"-forklaring på det løftede signal var årsagen til optagelsen af efterfølgende foto. Her var pludselig en lejlighed for et foto fra virkeligheden.
[image]
DSB. Grøndal, 1. september 1957. Det hævede signal gælder for den mest lige togvej gennem stationen, men OGSÅ togvejen for S-togene S-togene til Vanløse.

DMJK´s signalanlæg på Nørrebro var tegnet af den senere afdelingsingeniør ved DSB´s signalvæsen, J. Steffensen, der vel nok har vidst en del derom. Måske har han ikke selv udført signalerne(?), men da givet vis været med i opbygningen og senere godkendelsen af dem.

Når man betænker, hvor meget materiale, der ligger rundt omkring i "de små hjem", så må der vel være en eller anden, der har noget på skrift fra den tid.

Tiden tillader mig ikke mere lige nu -- har jeg glemt noget må det komme senere. :-)
... og ja, --emnet har været oppe tidligere -- se ovenfor.

Erik V.
www.evp.dk

.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Assens Sukkerfabrik
Assens Sukkerfabrik
De danske Sukkerfabrikker opførte i 1883-84 Assens Sukkerfabrik, der i over 100 år var en stor og vigtig arbejdsplads i Assens. Læs i denne artikel om fabrikkens historie med fokus på roebanesystemet og de lokomotiver, der befarede det.



 Læs artiklen 

Motordriftens indførelse ved DSB
Motordriftens indførelse ved DSB
I Vingehjulet 1951 nr. 2 har vi fundet denne artikel, der beskriver nogle af de genvordigheder, DSB havde med den første motorvogn ´Hønen´ i 1923 til MR-vognene der blev bygget af A/S Frichs og A/S Scandia i fællesskab.


 Læs artiklen 
Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen