Besøg hos Bw Neumünster - OT kul vs Olie

af Steffen Dresler, 13/10 2019, 21:41 (1628 dage siden) @ Baumann

Godaften Baumann

Oliefyring på damp lokomotiver skete allerede i 1880´erne, hovedsageligt i lande med rige oliekilder og mangel på faste brændstoffer som sten- og brunkul, i Europa bl.a. Rumænien og det daværende Rusland.

I tiden efter krigen blev oliefyring også et spørgsmål om økonomi, da råolien generelt faldt, hvorfor mange større damplokomotiver fik ændret deres fyrkasse til at brænde olie.

Og så er der faktisk mange fordele ved oliefyring. Kort sagt giver oliefyring en bedre udnyttelse af kedlen og dermed en stigning af kedlens ydeevne til at producere damp. Og jo bedre ydelser jo bedre trækkraft for lokomotivet. Og så er det væsentligt nemmere at holde et konstant højere arbejdstryk i kedlen, hvilket igen giver mere optimale forhold forbrugt brændsel contra ydelse.

Der er også andre fordele, f.eks. for det kørende personale, hvor den tunge manuelle indfyring med kul (skovl) erstattes af betjening af brænderen i bagkedlen. Skal her nævnes, at bl.a. i USA havde man gjort det lovpligtigt, at større kulfyrede damplokomotiver skulle have automatisk indfyring (stoker).
Ved oliefyring er det også lettere og hurtigere at få kedlen bragt op på det ønskede arbejdstryk.

Af ulemper er den ekstremt høje temperatur i fyrkassen, hvorfor den må beskyttes med indmurede moler sten i alle den flader og at man skal være påpasselige med ikke at ”blæse kedlen op” fra kold.

Åh, jo, der er jo ingen gnistdannelser fra risten, hvorfor det at sætte banelegemet ibrand i tørre perioder ikke sker.

Herunder et billede af DB (DB museum) 012 100-4 og hvor den ændrede kedel for oliefyring er ganske tydelig. Billedet optaget i Odense under lokomotivets besøg der i anledning af en åbent hus weekend.

[image]

Håber det gav et brugeligt svar.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak