Dette indlæg skulle nok i stedet have være bragt i det mere nutidige forum, men da det indeholder en beretning om jernbaneforhold mere end 100 år tilbage, bringes indlægget alligevel her. Men til sagen – nærmere betegnet Ældresagen – som udgiver et blad til deres medlemmer. Det meste af stoffet er ganske seriøst og ædrueligt og det skulle man tro at artiklen i oktober-nummeret om Nykøbing Sjælland også var, men læs selv hvad forfatteren (journalisten) får flettet ind mellem andre faktuelle ting om byen om omegnen.

Jeg citerer lidt fra artiklen:

Fra 1899 kom turisterne med toget og det i stort tal, for Nykøbing Sjælland har ikke altid været en endestation. Engang kunne man på skinner fortsætte til Rørvig.

Med et landskabelig detektivblik kan fotografen og jeg ved Nordstrandsvej skimte resterne af den gamle linjeføring, der fra 1903 til 1937 lagde skinner til ét af de mærkeligste kapitler i dansk jernbanehistorie.

Svellerne til den private Rørvig-Nykøbing Sjællands Jernbane (RNSJ) blev lagt oven på flyvesandet, hvilket ofte gav voldsomme problemer ved fygningen ……… (her følger en historie i historien om julen 1911 hvor toget kørte fast) ……Banen mellem Nykøbing S og Rørvig havde kun én mellemstation, og det var Lyngkroen, hvor gæstgiveren også stod for billetsalget. Kroens motto hang på gavlen, ”nemo saltat sobrius” – ingen danser ædru – og ifølge den lokale historieskrivning kunne der for mange togpassagerer blive tale om et daglangt ophold på mellemstationen.

Ellers ved man i dag ikke ret meget om denne underskudsgivende og uheldsplagede jernbanestrækning, for kort tid efter lukningen i 1937 sad banens driftsbestyrer en aften med alle dokumenter, arkiver og hovedbøger, da han kom til at vælte en petroleumslampe. På kort tid havde flammerne fortæret alt skriftligt materiale om den uheldige jernbanestrækning, og rygterne om regnskabsmæssige uregelmæssigheder i ledelsen tog fart, da driftsbestyreren efter branden flyttede til De Ydre Hebrider og slog sig på fåreavl.

Man gør meget for at underholde de gamle – men bare de nu også opfatter det, som ren underholdning.