Hjælp til funktion af termometer

af Georg Schmidt, 4/11 2019, 11:10 (1607 dage siden) @ Sydfyn

Tak til Lars for herligt billede fra Flemløse, man kan næsten mærke stilheden.
Meteorologisk Institut havde flere afdelinger, der var bl. a. Vejrtjenesten, der havde til huse i Charlottenlund og Klimatologisk Afdeling der boede inde i byen.
Klimatologisk afdeling iagttog vejret på lidt længere sigt som f. eks. normalberegninger og den slags, hvorimod vejrtjenesten var den operative afdeling, der fremstillede vejrmeldinger for land og sø døgnet rundt.
I modsætng til vejrstationerne der observerede hver 3. time observerede klimastationerne kun 3 gange i døgnet klokken 8, 14 og 21.
I mange år var det stationsmester T møller der stod for observationerne i Flemløse. Stationen var bestykket med engelsk hytte til måling af temperatur, maksimum og minimum samt fugtighed og regn måler. Vinden blev skønnet og også vejrlig skydække og sigtbarhed blev noteret.
Der var også klimastationer i Strømmen (Stfs Jenbo) og Tvingstrup (Stm Jensen). Vejrstationer i Sindal (Stfs Poulsen), Hadsten (Stfs Lau Jensen), Hovedgård (Stfs Nielsen). I Ringsted var det i 50'erne Ringsted Radio der stod for observationerne.
M v h
Georg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak