Hjælp til funktion af termometer

af Poul Andersen, 4/11 2019, 11:22 (1632 dage siden) @ Georg Schmidt

Tak til Lars for herligt billede fra Flemløse, man kan næsten mærke stilheden.
Meteorologisk Institut havde flere afdelinger, der var bl. a. Vejrtjenesten, der havde til huse i Charlottenlund og Klimatologisk Afdeling der boede inde i byen.
Klimatologisk afdeling iagttog vejret på lidt længere sigt som f. eks. normalberegninger og den slags, hvorimod vejrtjenesten var den operative afdeling, der fremstillede vejrmeldinger for land og sø døgnet rundt.
I modsætng til vejrstationerne der observerede hver 3. time observerede klimastationerne kun 3 gange i døgnet klokken 8, 14 og 21.
I mange år var det stationsmester T møller der stod for observationerne i Flemløse. Stationen var bestykket med engelsk hytte til måling af temperatur, maksimum og minimum samt fugtighed. Vinden blev skønnet og også vejrlig skydække og sigtbarhed blev noteret.
Der var også klimastationer i Strømmen (Stfs Jenbo) og Tvingstrup (Stm Jensen). Vejrstationer i Sindal (Stfs Poulsen), Hadsten (Stfs Lau Jensen), Hovedgård (Stfs Nielsen). I Ringsted var det i 50'erne Ringsted Radio der stod for observationerne.
M v h
Georg


Tænk sig, at næsten 60 år efter jeg flere gange har funderet over hvad "mester" foretog sig på Flemløse st. i "den hvide kasse", så kommer opklaringen,
- tak for det, og for billedet fra stationen, hvor der altid var stille.

Mvh.
Poul.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak