En lille historie om DDR

af Peer Pedersen, 11/11 2019, 04:26 (1626 dage siden) @ Allan T

En sjov spændende historie som dog, efter hvad jeg ved, ikke er sand, togene blev låst inde i Berlin og var under konstant opsyn. Men sandt er det at jeg på en tur som los oplevede at den ene lokomotivfører jeg kørte ned med til Gedser, vendte tilbage med det tog jeg skulle være los på til København, desværre var hans kollega der var på vej til Danmark ikke gift, så han fik lov til at køre tilbage til Berlin og den tyske kollega fik en ekstra nat i København.
Han fortalte også at en Tysk lokomotivfører var forsvundet i Wien fra toget Windobona, han dukkede ikke op til klargøring og afgang, hans kollega, han skulle køre sammen med hjem fra Wien, blev straffet med nogle år på en rangermaskine, ledelsen og politiet kunne ikke overbevises om at han ikke kendte noget til flugten.
En periode var jeg sygemeldt og måtte ikke køre tog men fungerede som håndværker i vognopsynet på Københavns Hovedbanegård. Italienske personvogne var ofte i en meget ringe stand når de kom til København, vi forsøgte at udbedre de indvendige skader med dele vi fik op fra Italien, efter en tre fire løb når vognen var i en bedre stand blev den altid skiftet ud, så kunne vi begynde forfra, de huskede altid at sende reservedele med op når vi bad om det.
Hilsen
Peer


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Eventyrlige Rejseberetninger

Eventyrlige Rejseberetninger. Pris 170 kr.

Læs mere
DSB MO1881Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak