SFJ-gravemaskine?

af Sydfyn, 12/11 2019, 10:39 (1625 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Kære Morten
Uden jeg ved noget konkret, kan jeg forestille mig, at de store dampgravemaskiner kunne lejes formentlig inklusive betjeningsmandskab, idet det må have krævet nogen erfaring at betjene sådan en svend. Da gravemaskinerne kun var til stede i en kortere tid i det samlede anlægsarbejde på en strækning, har man vel kunnet finde ud af det. I forhold til arbejdsmænd med skovle til 25 øre i timen var de sikkert kun konkurrencedygtige ved større gennemskæringer. På Nørre Brobybanen var det et par steder bl.a. Håstrup-gennemskæringen, ved Ringe-Nyborg var det Borgeskovbakken tæt ved Nyborg og ved Svendborg-Nyborg banen opkørslen fra Svendborg og Bynkels Bakke samt Dyrehavebakken tæt på Nyborg.
Sydfynskes driftsbestyrer/direktør F.Kier havde et omfattende netværk blandt de store entreprenører f.eks. Søren Winkel og Fr.Johannsen, men jeg har - som tidligere nævnt - ikke fundet noget om eventuel leje af gravemaskiner.
venligste hilsener
Lars


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

De danske Sukkerfabrikker
De danske Sukkerfabrikker

Aktieselskabet De danske Sukkerfabrikker (DdS) blev grundlagt i 1872 af finansmanden etatsråd C. F. Tietgen og blev snart en af Danmarks største virksomheder. Ved at bygge nye og opkøbe eksisterende sukkerfabrikker, fik DdS monopol på sukkerproduktion.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak