Tender til D 825

af Steffen Dresler, 13/11 2019, 21:45 (1623 dage siden) @ Ole Lund Jensen

Kære Ole m.fl.

Man skal huske på, at litra K, C og D havde samme tendertype, DSB type II. Det vil sige omkring 219 stk. alt i alt og alle ombyttelige. Der var nogle mindre synlige forskelle, bl.a. udkravning af den øverste kant på litra K og nogle D.

DSB satte en ære i helt op til slutningen af 1950´erne at holde lokomotiverne ”nummerrene”, det vil sige køre med oprindelig tender. Men alligevel forekom der tenderombytninger allerede meget før, nogle for bestandigt andre i en kortere periode.

F. eks. kom et lokomotiv til enten stort, lille eller 0 (nul) eftersyn og en fejl blev opdaget ved en tender og den kunne ikke blive færdig før lokomotivet selv, kunne det ske, at man tog en tender fra et andet lokomotiv der var iorden og lokomotivet stadigt til reparation/eftersyn og satte den efter det færdige lokomotiv. Men ofte blev der byttet tilbage igen til ”den rigtige”. Og i de fleste tilfælde ved en midlertidig ombytning, ændredes driftsnummeret ikke på tenderen.

Men efterhånden som bl.a. litra K blev udrangerede, blev et antal tendere beholdt som en reserve og flere litra D (og C) har kørt med en K tender i kortere eller længere tid. Og som man kan læse i Reparationsbøgerne er det ikke altid noteret, for det var jo i virkeligheden ganske uinteressant. Bare lokomotivet havde en tender. Det samme faktisk i princippet også mellem litra R I, R II, P I, P II og H I. Men her var der oftere større forskelle, bl.a. R I 941, 946, 947 havde en metalkulkasse overdel, mens resten havde en træoverdel. Helt tydeligt var det mellem P I og P II. P I fik en metalkulkasse overdel, mens P II beholdt en trækulkasse overdel. Men da der blev overført et antal P II fra 2. Dc. Til 1. Dc hændte det at en P II fik en P I tender fra en udrangeret P I.

Så med mindre det har en absolut stor betydning nu for en som interesseret deri, må man affinde sig med, at en tender kan have været ombyttet flere gange, se nu bare D 825, mindst 2 muligvis 3 ombytninger.

Tak Ole for informationen! Vi må håbe at Michael kan bruge den.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak