Hvornår blev den egentlig hensat

af Oversmeden, 23/11 2019, 21:47 (1607 dage siden) @ Anders Færch Hansen

Dette holdt så ikke helt stik, idet ilgodstoget 2018 Ålborg-Århus ifølge mine noter var set fremført af E 984 den samme aften (24/3-1970), ligesom det i hvert fald også var tilfældet 17/3, 19/3 , 20/3, 31/3 og 23/4. Returløbet var muligvis morgengodstoget 2905. Tog 2018 var et lidt større tog, typisk 60-70 aksler eller omkring de 500t i belastning, så fører og fyrbøder kunne få lov at vise hvad de duede til, ikke mindst på stigningen op mod Skørping.

E 984 er i de gamle analer noteret for 1700 km. i marts 1970, så nogle ture er det blevet til.
Ar-Ab er ca. 140 km., så med 5 dobbeltture i marts giver det faktisk næsten 1700 km (10x140 = 1400). Dog er der nok kørt nogle enkle ture mere for at finde de sidste 300 km. for den måned. Om det er en tur til/fra Aalborg eller smut om Fredericia et par gange; det kan jeg ikke afgøre.
Faktisk var 1700 km. ikke ret meget; i midten af 50'erne - inden My'ene bredte sig i 1. distrikt - lå maskinen omkring 10.000 km/måned og ofte lidt mere.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak