Hvilken station? - OT bremseprøvesignal

af Steffen Dresler @, torsdag 28. november, 2019, 00:18 (15 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Godaften

Jeg kan kun tilslutte mig MFL udlægning af årsagen til rangersignalerne ved perronerne på Københavns Hovedbanegård.

De store tog, passager-, ekspres- og internationale tog stod ude på "pladsen" ofte på det såkaldte "Belvedera" område, hvor de blev rengjorte, vaskede og fik påfyldt vand på toiletter mv. Yderligere skete det i "Varmeperioden", at togstammerne var tilkoblet varmeslanger, således de kunne holdes opvarmede før de blev kørt til perron. Og netop dette arbejde blev udført af litra F rangermaskinerne (Q´erne kørte på bjerget samt lokalgodstog jorden rundt eller Frederiksberg), der kørte vognstammen ind til perronen (samlede den), koblede fra og kørte tilbage. Herefter kom "Togmaskinen" fra Godsbanegårdens Maskindepot (Gb) via Maskinbakken ved Dybbølsbro trillende ned til sin stamme og blev koblet til. Og herefter SKULLE der jf. bestemmelserne gennemføres en bremseprøve. Der blev sendt 5 atm i bremseledningen fra Togmaskinen og den måtte ikke falde mere end 0,5 atm/min. På foranledning af Togføreren (der jo var ansvarlig) kontrolleredes at bremseklodserne lå an på hjulbandagens køreflader (tegnet Brems) og igen på ordre skulle bremsen løsnes. Der blev igen kontrolleret om bremsen var løs og ikke hang og havde sluppet hjulskiven (bandagen). Kontrollen skete ofte at man lige sparkede til bremseklodsen med foden for at se om den var løs. Desuden kontrollerede for "mislyde" ved bremseslangernes koblinger og det hændte at en pakning skulle udskiftes, tog under et minut.
Når alt dette var kontrolleret var bremseprøven afsluttet.
Normalt gennemførtes bremseprøven visuelt ved hjælp af håndsignaler som vist tidligere. Men perronerne på Københavns Hovedbanegård krummede jo svagt til højre (mod Roskilde), hvorfor lokomotivføreren (normalt fyrbøderen) ikke kunne se togføreren. DERFOR lyssignalerne.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Det er LANG tid siden jeg har foretaget en bremseprøve, men jeg mener at tallene er korrekte!!


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Danske privatbaner

Læs historien om:
Amtsbanerne på Als
E-maskinernes sidste tid på Sjælland
E-maskinernes sidste tid på Sjælland
Denne artikel af Henrik Madsen udspringer af en brevveksling vedrørende tenderen til DSB E 978, der i mange år henstod på Godsbanegården. Artiklen fortæller om de sidste E-maskine ture i 1. distrikt og lidt om Kong Frederik den IX´s begravelse.
 Læs artiklen 
DSB MO1846 1
Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen