Til minde om Martin Peyrath

af TKVJ M 4, 1/12 2019, 17:41 (1580 dage siden)
redigeret af Tommy Nilsson, 2/12 2019, 21:02

Martin Peyrath's jernbanebilleder vil nok være kendt af en stor del at brugerne på Jernbanen.dk. Men det er nok de færreste som har kendt Martin Peyrath. Han døde i efteråret kun 62 år gammel.

Martin startede i 1976 som aktivt medlem i den daværende Kolding Lokomotiv klub, sammen med sin lille søster. Sidstnævnte stod i flere år for salsvognen med øl og kaffe. Martin blev hurtigt en habil fotograf, hvor kvalitet lå ham meget på sinde. En del af hans jernbanefoto findes i dag som sagt på Jernbanen.dk. Martin blev hurtigt et meget aktivt medlem af klubben og deltog i næsten samtlige kørsler og på de mange arbejdsdage med vognreparationer, bygning af nye spor og bygning af vognhal. I 1983-84 forlod Martin lokomotivklubben sammen med en hel del andre, som ikke længere fandt at jernbaneinteressen og kammeratskabet var fremherskende i klubben. Martin begyndte i stedet at spille rock musik og blev rock konsulent i Kolding kommune. Yderligere begyndte han at interessere sig for politik og blev valgt som byrådsmedlem i Kolding. Her blev han det første langhårede mandlige byrådsmedlem med hestehale for de konservative. Selv om et sådant udseende ikke var ualmindeligt, var det ikke nået til de konservative rækker i 1993-97. Et af hans første forslag i byrådet, var et forslag om at honorarer og diæter for byrådsmedlemmer var for høje og skulle nedsættes, og man skulle trækkes i honorar, hvis man ikke mødte op. Det blev desværre ikke vedtaget, men Martin fik absolut ingen venner i byrådet på den konto. Alle andre ville have mere og helst meget mere. Og det er ikke anderledes 25 år senere. Martin var aldrig bange for at sige sin mening.

På Jernbanen.dk kan vi fortsat mindes Martin's fremragende foto.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB AF126Svenska-lok

Tagcloud

nattog liggevogne sovevogne spisevogne barvogne postvogne rejsegodsvogne styrevogne dobbeltdækkervogne remise maskindepot station banegård hovedbanegården IC2 IC3 IC4 godstog persontog materieltog arbejdstog Nærumgrisen veteranbaner jernbanefotos jernbanebilleder Movia rangerlokomotiv havnebane industrispor skinnebusser Øresundstog intercity intercitytog intercitylyn tog DSB Arriva Lokaltog

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak