Avatar

Julekalender 2019 - 1. december OT - vogterhus 19 Viborg

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/12 2019, 09:30 (1579 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

som du har fundet ud af havde nummeret “19”. Jeg kender ikke skæbnen for de øvrige 18 oprindelige ledvogterhuse på strækningen.

Ja, det er jo så her, at jeg nok har hugget en hæl og klippet en tå, for jeg er ikke sikker på, at nummeret 19 nu også passer 100%.
Jeg ved nummer 17a/b ligger i Rindsholm, du har tidligere skrevet om nummer 18 som lå mellem Rindsholm og Viborg, og bum bummelum, så fik jeg det viste vogterhus til at have nummer 19, da jeg ikke har kunnet se andre vogterhuse mellem nummer 18 og Viborg.
Rent teoretisk kan det også have haft nummer 20, da 20a lå ret tæt på Viborg station.
Så der ligger ingen grundige eller seriøse studier bag nummeret.

Så må vi jo hellere smøge ærmerne op, og se om vi kan komme det lidt nærmere. Vi kan starte med at kigge i den originale sorte anlægsbog fra 1863. Den befinder sig på Danmarks Jernbanemuseum, og i den ser det ud til, at huset har haft nummer 21 i 1863:

[image]

[image]

Det næste vi kan kaste os over, er dette anlægskort. Det befinder sig også på Danmarks Jernbanemuseum. Anlægskortet sidder i et omslag, der noget misvisende er betitlet "Langaa-Viborg 1909".

Kigger man nærmere på kortet, vil man kunne se, at det er af ældre dato og minder meget om 1863 anlægskortet. F. eks. er Viborg-Skive strækningen stadig angivet med en stiplet linje og Viborgs nye banegård og banen til Herning er påført "i hånden". Nå, men det interessante ved dette kort er, at ledvogterhuset nu har nummeret "19", og kigger man efter, kan man mellem Viborg og Rindsholm finde vogterhus 18 ved overkørsel nr. 47. Der er ikke anført noget overkørselsnummer ved vogterhus nr. 19.

Klik på kortet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"

[image]Klik på kortet for højere opløsning


Hvordan nummereringen har set ud mellem 1863 og 1896 kan vi få en idé om her:

https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=49631

Indtil videre må delkonklussionen være, at huset i sin operationelle levetid har haft nummeret "19".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak