Avatar

Vogterhuse i Viborg - efterskrift

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 3/12 2019, 08:09 (1577 dage siden) @ T. Rithmester
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 3/12 2019, 08:46

Inden vi helt forlader emnet, synes jeg vi skal kaste et blik på dette kort fra Historisk Atlas. Her er indtegnet 1862-strækningen Langå-Viborg I, 1865-strækningen Viborg I-Skive og 1896-strækningen Langå-Viborg II samt 1906-strækningen Viborg II-Herning.

Vogterhus 19 Langå-Viborg er markeret med rød cirkel. Der har formentlig også været et vogterhus i den grønne cirkel for strækningen Viborg I-Skive og måske også et vogterhus i den blå cirkel ligeledes for strækningen Viborg I-Skive. Så vidt jeg kan se, eksisterer ingen af disse huse i dag.

På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"

[image]

En bekendt har henledt opmærksomheden på nedenstående billede på Det Kongelige Biblioteks luftbilledesamling.
Huset i bunden af billedet kunne godt være vogterhuset i den blå cirkel.
Stedet set på kraks 1954 luftfoto

[image]


Kære Thomas

Det der kan meget vel være vogterhuset i den blå cirkel. Det har formentlig haft nummer 21. Fra den optagne vinkel - og fordi den ene gavl er dækket af beplantning - er det svært at se, om bygningen har den gesims ved hjørnet, som er så karakteristisk for de ældste ledvogterhuse 1862-1871 Jylland/Fyn. Men ellers ligner det. Huset ligger i den rigtige vinkel i forhold til jernbanen (gavlen parallelt med jernbanen). Der er tolv rækker tagsten, hvilket var det almindelige for disse huse. Vinduerne er små og måske originale. Ved mange af disse huse blev vinduerne i årenes løb udskiftet og gjort bredere (se billederne nedenfor). Men hvis hus 21 er taget ud af drift allerede i 1896 og solgt umiddelbart efter, er det jo ikke blevet løbende moderniseret som strækningens øvrige huse. Jeg har fundet nogle billeder af de øvrige vogterhuse på strækningen Viborg I-Skive. Der er sat røde cirkler om den nævnte gesims.

Bedste hilsner

Thomas

[image]Her er gesimsen svær at se pga. billedets opløsning og optagevinklen.

[image]

[image]

[image]

[image]Billedet her er taget i næsten samme vinkel som billedet af hus 21 og illustrerer meget godt, at gesimsen ikke kan ses (til højre) på billedet.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak