NS - vogne til Philips

af Ventrikel, 27/1 2020, 18:28 (1548 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Nogle som ved om Philips fabrikkerne sendte NS-vogne til deres samlefabrik ude på Amager i 50'erne og 60'erne?

Modeltogsfabrikanten Exact train kommer med et par Hbis vogne fra NS i deres 2020 katalog.

https://www.modeltreinstore.nl/exact-train-ex20811-ns-schuifwandwagen-hbis-philips-kobe...

Her skulle man tro at denne vogn har været på Amager. Har den så det??

Torben


Hej Torben,

Philips-fabrikken lå kun et (langt) stenkast fra mit barndomshjem i 1960'erne og jeg erindrer kun at have set brune Gs-typer på sidesporet. I og med, at der formentlig var tale om Europ-vogne, kan alle mulige baners lukkede vogne have været benyttet, også hollandske. Lukkede vogne uden Europ-mærkning, skulle returneres direkte til hjembanen efter brugen, så generelt bør man undgå at spilde krudt på ikke-Europ-mærkede udenlandske vogne på en dansk modeljernbane. Jeg vil mene, at hvis den hollandske vogn findes som Europ (hvilket den gør), så er der ikke noget galt i at køre med den på et dansk anlæg. Sidesporet til Philips gik i øvrigt ud af brug, da Danmark i 1972 blev optaget i EF, hvorefter det formentlig ikke kunne betale sig at have en samlefabrik i Danmark.

Hej Morten
Nu er jeg selv Amarkaner med 13 år på Bryggen og 10 år på sidevej til Italiensvej. Så jeg kender såvel Philips og Amagerbanen.
Jeg fik kørekort i 1970 og husker ikke hverken i bil eller på cykel at have set sidesporet i brug. Det udelukker jo ikke at der er kommet vogne til fabrikken.
Det "sjove" ved denne vogn som exact train nu kommer med er at den tilsyneladende er mærket København hvilket indikerer et tilhørsforhold.
Men som det ofte er tilfældet kan det være en "ren reklamevogn"!


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak