HJÆLP til identifikation af industrimotorlok (5 fotos)

af Bent Hansen, 5/2 2020, 08:35 (1513 dage siden) @ Niels Munch

Hej.

Først en uvedkommende morsomhed. Statistikken med de 99 % succes på mediet her kunne jeg sagtens ødelægge ved at bringe de henved to hundrede ubestemte lokomotiver, der er i mit arkiv. Af dem, jeg samen med Svend Guldvang indskrev for henved 60 år siden, er der ikke flere tilbage, der ikke er løst, men der kommer stadig nye til. Nogle ligger i 40 år, før "de giver sig."

Dernæst en anden uvedkommende betragtning. Er det rigtigt at bringe dette nye indlæg fra 5.2.d. å. i en flere år gammel tråd? Finder du den? Er det hensigtsmæssigt, hvis mediet her skal bruges som historisk forskningskilde? Jeg bruger ikke selv mediet til forskning, uden jeg opfordres. Jeg finder det for tungt at danse med.

Og så til sagen. Jeg har ikke mere nyt om den sag. Jeg har for længst henlagt den. Der er nemlig nok andet at rive i, der kan gå hen og give mere glæde, når sagerne løses.

Sagen her kan gå hen og løse sig, hvis vi en dag finder billeder med udførlig oplysninger, hvor det aktuelle lokomotivr ses i sving under et eller andet arbejde. Det kan godt ske. Der dukker jævnligt fotos op, som Alfred Hansen eller P. S. Eilertsen havde søgt i årevis. Jeg kunne godt have ondt dem at være med endnu.

Lokomotivet står jo på et slæbested, ser det ud til. Derfor bestemte arkivet det som en båd. Da det nu er lykkedes Niels at overbevise dem om, at det er et lokomotiv og ikke en båd, kan det være grunden til, at billedet er fjernet.

Jeg skal ikke gætte, men min erfaring siger mig, at de små lokomotivbyggere ofte byggede lokalt. Derfor er Per Topps forslag om P. Hansens grusgrav måske noget at arbejde videre med?

Noget andet er, at billederne oprindelig var angivet som både til Grønland. Er lokomotivet virkelig bygget tll Grønland, er der ikke så meget andet end Ivigtut, der kan komme på tale på det tidspunkt? Men søger man her og også på teglværket Grønland, er der ikke i øjeblikket brugbare resultater. Kig også på Kryolitfabrikken Øresund i København, der havde spor, men næppe lokomotiver?

Mvh. BH.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak