Ukendt lokomotiv ukendt sted ukendt år

af Niels Munch, 7/2 2020, 12:24 (1539 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

[image]Kilde (i skrivende stund): https://www.stamps.dk/da-DK/lot/133713/danmark-industribane-med-damptog-og-arbejdere-mu...


Kære Thomas,

Fraværet af omgivelser gør det svært at stedbestemme, og fraværet af overskæg samt "moden" i øvrigt får mig til at mene, at vi er i "nyere tid", måske i fyrrerne.

Lokomotivet slår mig som et "nyere Krauss", vurderet på bl.a. dome samt det, der kan ses af forreste pufferplanke (af den kraftige, brede og rektangulære type med afrundede hjørner).

Jeg kender kun 2 lokomotiver, der opfylder dette signalement, nemlig Krauss'erne 8201/1923 og 8407/1927. Begge lokomotiver "døde" på WT&K's oplagsplads i Brabrand i 1950'erne.

8201 kendes bl.a. fra anlæg af Karslgårdeværket 1940 - 45 samt Vejarbejde på Jyllands Allé og Langenæs Allé i Århus ca. 1950.

I f.m. en ældre tråd om et motorlok fra Sakskøbing meddelte Bent Hansen/IBK bl.a. om Jernbanehistorisk Forum: "Jeg bruger ikke selv mediet til forskning, uden jeg opfordres. Jeg finder det for tungt at danse med."

Måske nogen vil opfordre "forskeren" til dans - oven på denne melding ;-) ?


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak