Københavnsk ledvogn på Sporvejsmuseet

af Steffen Dresler, 1/4 2020, 10:27 (1457 dage siden) @ Jan Bertelsen

Kære alle

Sporvejsmuseet er unikt i mange henseender, størrelse, aktiviteter, omfang, dedikation, formidling og også m.h.t. midler.
Men det er også en forening, der på lige fod som mange jernbaneklubber lider under alderen af medlemmerne (garbardinebukse folket), publikums motivation (kendskab til sporvogne og deraf lysten til at besøge) samt at mange af de tidligere store og dejlige donationer ”dør ud” helt automatisk.

Hvis formålet er bl.a. dække de danske sporvejsforhold synes jeg at museet er helt med og i TOP, hvorfor bl.a. antallet af udenlandske sporvogne nok ikke skal udvides.

Hvorfor skriver jeg som jeg gør, jo, jernbaneklubberne er jo gode eksempler på, hvordan alt for meget materiel igennem tiderne er ”selvdestrueret” p.g.a. manglende midler, opbevaring, faglighed og arbejdsstyrke. Det gælder også for DJM, der havde fået tillagt så meget materiel, at det antalsmæssigt næsten var den største ”operatør” udenfor DSB! Og uden alle de ovennævnte faktorer, blev man også her efterhånden nødt til at reducere på godt og ondt.

Og netop lige den situation kan Skjoldnæsholm hurtigt komme i, netop at få en boomerang i nakken (vi taler ikke om en grøn sporvogn fra ”down under”) ved bare at rage til sig, f.eks. udrangerede ”Düsseldorfere” fra Ægypten. Reservedele ja hvis muligt og fornuftigt, men vrag, nej. Og hvem skal betale for transporten?

Nu kan jeg ikke huske om R vognene stadig er i faraoernes land eller de er blevet klippede, men DET kunne jo være interessant med en, set ud fra andre aspekter end lige at køre med gæster.

Museet har tre opbevaringsmuligheder i og med den nye remise og kan således opbevare alt materiel indendørs, hvilket er forudsætningen for en god og sund materielpark. Det betyder dog ikke, at man skal skrabe mere hjem end man kan restaurere eller som har en vital historisk baggrund, således at det er bevaringsværdigt. Der er jo allerede røget noget gummi materiel man fik andetstedsfra.

Så for mig at se, skal man IKKE tage ting hjem fra Ægypten med mindre det er betalt. Museet har jo allerede 3 ”Düsseldorfere”, den ”brede” tyske prøvevogn og de to fra Ægypten. Mere er decideret fråds og næsten misbrug af tildelte midler!

Brug kræfterne på at holde det kørende materiel ”kørende”, udbyg ”gademiljøet” og kom i gang med eventuelle restaureringsprojekter/ombygninger, mens dem der KAN og VIL orker det!

Med venlig hilsen
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak