Hvilke tog ses her - Pr. G 2

af Steffen Dresler, 1/4 2020, 21:22 (1478 dage siden) @ Niels Munch

Kære alle og ikke mindst NM

Ja, ja, ja, flykending, panserkending og skibskending, men tysk Länderbahn damplokomotivfjernkending er vel ikke en af de discipliner, der hørte til grundstoffet. Det er så senere og civilt tillært og for dit vedkommende ”over norm”. Flot analyse! Specielt det med ”Belpaire-fyrboksen” er jo faktisk – som jeg har set det – en sjældenhed og fandtes nok mest ved de Saksiske statsbaner, hvor jeg nys har set flere eksempler på tegninger.

En anden ”morsomhed” er Gattungs (Baureihe) betegnelserne, der åbenbart flere steder har skiftet fra G (gods) og til P (person) gennem tiden for samme lokomotiv, nok mest efter den statslige sammenlægning, hvor materiellet blev mere eller mindre ensrettet. Og for slet ikke at tale om de typer, der efter oprettelsen af Polen i 1920, blev tvangsovertaget af PKP og igen efter annekteringen af Polen med Generalguvernementet i 1939, igen blev overført til Rigsbanerne, men fik en helt ny betegnelse, da den originale gamle ikke eksisterede mere! Lokomotiv- og nok ikke mindst den Europæiske historie på nok mest ondt.

Glemte helt at skrive, fuldstændig enig i din analyse og konklusion.

Bedste hilsener
Steff


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak