Ja her i hjemmefængslet selvom jeg heldigvis er hjemmearbejdende, får man som sagt også lidt mere tid til at filosofere over en del af tilværelsens forunderlige emner og gåder.
Og den der nævnes her er vel om ikke en gåde så et emne som alle vi Jernbanens læsere forholder os til på den ene eller anden måde. Jeg må desværre også tilslutte mig de tidligere ret dystre indlæg om at vi jernbaneentusiaster er en uddøende race. Selvom jeg desværre ikke oplevede dampen herhjemme med et kamera i hånden, kan jeg dog se tilbage på de oplevelser man stadig kunne få i 70erne og 80erne når man besøgte privatbanerne og så en Triangel motorvogn, en Scandia skinnebus eller en firkantet Frichs med et rigtigt godstog. Eller man tilbragte lørdagen inde på Dybbølsbroen over rangerterrænet og fulgte med i MHernes emsige bevægelser mens der passerede det ene lokomotiv trukne tog efter det andet. Dengang tænkte man ikke på at det også ville blive historie.

Der vil selvfølgelig altid være nogle personer der interesserer sig for jernbaner så længe de eksisterer men romantikken og mangfoldigheden er pist væk.

Det samme gør sig gældende for modelbane hobbien. Da jeg var dreng havde alle drenge Mærklin tog. Jeg var i Rødovre hallen fornyligt til tog messe sikkert ligesom mange af jer, og selvom der var mange mennesker var det tydeligt at stort set alle havde som jeg passeret deres bedste alder. Det er sjældent man ser et ungt menneske interessere sig for model tog. Det sidste sted jeg boede var i udlandet og der havde jeg en ret stor indendørs LGB bane som selvfølgelig altid tiltrak sig stor opmærksomhed når vi havde gæster. Det var betegnende at de ældre besøgende kunne stå og kigge på togene i meget lang tid og der kom erindringshistorier frem og nærmest våde øjne når et damplokomotiv højlydt og med røg tøffede rundt, mens de unge mennesker tabte interessen efter 5 minutter og forlod togværelset.
Sic transit gloria mundi

Mvh
Steen