Lokomotivparade Seddin 1943

af Steffen Dresler, 6/4 2020, 09:25 (1453 dage siden) @ XAL Olesen

Go´morn Glenn m.fl.

Ja, det er en meget særpræget film, hvis vi udelukkende ser på, HVAD meningen med filmen var. Det er jo i bund og grund en basal enkelt, men meget instruktiv film, der faktisk med nutidige metoder ”formidler” budskabet med enkelthed i produktionen.

M.h.t. tvangsarbejdere var der på dette tidspunkt i 1943 ikke den store anvendelse af disse, det kom først fra sommeren 1944. Men så blev det også voldsomt! Og normalt lå fabrikker og værksteder, der benyttede sig af disse ”lejemål” i tilknytning til en lejr. Men der kom senere også ”Aussenstellen” i tilknytning til eksisterende fabrik, f.eks. BMW flymotorfabrikken ved Eisenach i Thüringen. Det almindeligste var dog, at fabrikken blev en del af lejren eller omvendt, f.eks. Mittelbau-Dore ved Nordhausen i Harzen, ”Deutsche Ausrüstungswerke” ved KZ Dachau, Gustloffwerk II ved KZ Buchenwald o.s.v.

Generelt var der jo sidenhen ikke den fabrik eller andet, der ikke på en eller anden måde havde benyttet sig af tvangsarbejdere, fanger eller ”frivillige P-mærkede østarbejdere”. Og så skal vi vel ikke glemme de mange tusinder af danskere, der blev anvist arbejde i Tyskland af staten Danmark, de såkaldte ”Tysklandsarbejdere”.

Historisk set var anvendelsen af fanger og tvangsarbejde fra efteråret 1944 faktisk en forudsætning for at Tysklands produktion kunne opretholdes. Derfor kom det også til disse ulykkelige ”dødsmarcher” på tværs af Tyskland efterhånden som de allierede og Sovjetiske enheder trængte ind i Tyskland. Man søgte at føre den arbejdsstyrke der var i form af fangerne hen, hvor de kunne benyttes. Men situationen ændrede sig hele tiden og fangerne blev sendt rund og rundt. Havde der IKKE været brug for disse fangers arbejdskraft var de jo blevet eliminerede/myrdede. Langt det letteste set ud fra et logistisk synspunkt.

Men dette mørke kapitel er jo en helt anden historie.

Ønsker alle en ”safe” dag med afstand

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak