Opfattelsen af modeltog som børne- og ungdomslegetøj er helt forfejlet. Det har det ikke været i de sidste 30. Der er langt større omsætning i samlerartikler til voksne, der dels bruger mere pr forbruger, dels forbruger over en længere årrække. Det som kan være et problem er tilgængeligheden til jernbanehistorien, for informationssøgning flytter i stor udstrækning over på digitale medier og dér er jernbaneinteressen slet ikke ordentlig med.

Linket er fascinationen, nysgerrighed og så opsøgning af viden som udgør interessen. For 40 år siden kunne man på velassorterede folkebiblioteker stort set finde al litteretur om jernbaner, mend det i den digitale tidsalder er ganske meget sværere og når det gælder ikke-digitaliserede kilder mv er tilgængeligheden snævret væsentligt ind.

Modeltog har en væsentlig betydning for jernbaneinteressen som er visuel. Billeder for nogle, tredimensionelle modeler for andre. Endnu andre som interesserer for sammenhænge i teknik, logistik mv. Men det hele udspringer af iagttagelsen og den medfølgende undren over hvordan det foregår og hvordan det foregik. Det omsættes i modelverdenen til drømme om at gestalte noget iagttaget eller genfortalt.

Hvordan det ser ud med jernbaneinteressen i fremtiden er vanskeligt at spå da den hele tiden ændrer form og fokus. Der er vist ikke mangel på tilgang af 30-40 årige til modelbaneverdenen og man kan ikke se på salgstallene på mldeltog at interessen svinder ind. Man skal i den forbindelse huske på at det store forbrug i de sidste 20 år i Danmark i høj grad har været opkøb af forlængst ønskede modeller til beredsskabslageret/samlingen. Det fader selvfølgelig ud i takt med at mange stort set har fået det de som drenge gik rundt og drømte om.