DSB indhentede faktisk tilbud fra mindst to fabrikker, hver gang de skulle have nogle emaljeskilte fremstillet. Jeg husker ikke på stående fod, hvad den anden fabrik hed; men priserne var ret skarpe og nogle gange gik ordren til den ene fabrik - andre gange til den anden.

Tak for oplysningen. Der var jo flere fabrikker at vælge imellem, så mon ikke det har været en af de store? Mener også at der til sidst i 1960´erne, faktisk kun var Glud og Marstrands Fabrikker tilbage der kunne fremstille skiltene.

Men en skam at Juhler ikke kommer ind på den del i hans fine bog om emaljeskilte. Til gengæld bliver processen med at fremstille et emaljeskilt meget grundigt beskrevet. Ikke noget at sige til at det blev for dyrt til sidst.

Der er faktisk klart basis for at lave en bog udelukkende om jernbaneemaljeskilte

Lidt arkivsøgning bragte dette til torvs:

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen